stemmeret

Tilflyttere har stemmeret på Færøerne fra første dag

Mens tilflyttere til Grønland skal vente et halvt år før de får lov til at stemme, så kan man stemme på Færøerne selv samme dag, man flytter dertil.

Offentliggjort

Siumut ønsker at begrænse stemmeretten for tilflytter.

Som det er i dag, skal man bo i Grønland et halvt år før man kan afgive sin stemme. Siumuts gruppe i Inatsisartut mener, at der skal gå noget længere tid.

- Personer, som efter et halvt års ophold får valgret, får en uforholdsmæssig indflydelse på en nation under opbygning. Det er derfor vores holdning, at det bør vurderes, at valgretten tildeles personer, som har haft fast bopæl i Grønland i minimum 2 år eller 7 år, lyder begrundelsen for forslaget.

Ingen begrænsning på Færøerne
På Færøerne har man tilsyneladende ikke samme betænkligheder. Her har alle danske statsborgere stemmeret til Lagtinget, så længe de blot har tilmeldt sig folkeregisteret. Det bekræfter, den færøske repræsentation i København overfor Sermitsiaq.AG.

Urigtig påstand
Når det gælder Folketinget har alle danske statsborgere under alle omstændigheder stemmeret, når de er bosat indenfor Rigsfællesskabets grænser. Forskellen er alene, hvilke partier man kan stemme på, alt efter hvilken rigsdel men befinder sig i. Dermed er det også en åbenlyst urigtig påstand, når Siumuts gruppeformand overfor KNR hævder, at grønlændere ikke har stemmeret i Danmark de første år.

Studerende kan bliver ramt
Som reglerne er i dag, bliver grønlandske studerende og andre grønlændere med fast bopæl i Danmark ramt, hvis de flytter hjem igen. Så har heller ikke de stemmeret det første halve år. Hvorvidt de også vil blive ramt af Siumuts forslag, hvis det bliver vedtaget, er på endnu uklart.

Siumuts forslag har skabt voldsom debat. Du kan læse artikler og kommentarer her:
Siumut: Begræns stemmeretten for tilflyttere
Demokraterne kalder begrænsning af stemmeretten for udemokratisk
Atassut vil give tilflyttere valgret fra første dag

Powered by Labrador CMS