Tildeling af fortjenstmedalje til folkeskolelærer

Bodil Brandt, folkeskolelærer i Qeqqata Kommunia, blev mandag tildelt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv

Folkeskolelærer Bodil Brandt fik mandag tildelt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv
Offentliggjort

Ved en højtidelighed på kommunekontoret i Sisimiut fik folkeskolelærer Bodil Brandt tildelt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.

Hun fik tildelt fortjenstmedaljen for 40 års offentlige ansættelse, skriver Qeqqata Kommunia i en pressemeddelelse.

Medaljen blev overrakt af borgmester Malik Berthelsen.

- Bodil, hvis flere af os var ligesom dig, ville man ikke være i tvivl om, at uddannelsesniveauet ville ligge højere i dag, derfor er du en del af eliten i kommunen, som er vigtigt for kommunens rollemodeller, derfor er jeg som borgmester i kommunen stolt af, at kommunen har en som dig ansat i så mange år, sagde borgmesteren blandt andet i sin tale.

Dronningens fortjenstmedalje er den ældst eksisterende belønningsmedalje i Kongeriget Danmark. Den er indstiftet allerede i 1792 som en belønning for trofast tjeneste.

Powered by Labrador CMS