Tikkende metanbombe under Arktis

Arktis gemmer på en tikkende bombe, og nedtællingen er begyndt.

Men det er ikke en bombe i klassisk forstand. Den består af gasarten metan, som dels er lagret dybt i den permafrosne undergrund, og dels produceres nær overfladen. Det skriver Videnskab.dk.

I takt med den globale opvarmning smelter permafrosten, og via søer, have og den arktiske tundra siver metanen op i atmosfæren og bidrager til global opvarmning.

Metan har et højere 'global warming potential' end CO2, da metan over et årti fanger 30 gange mere varme i atmosfæren end CO2.

Samlet set er CO2 dog stadig årsag til langt størstedelen af drivhuseffekten, 66 procent, simpelthen fordi der findes mere af den end metan, som er årsag til omtrent 17 procent.

Neutralisering

Men vi kan godt nå at neutralisere den naturlige gasbombe under Arktis, viser et nyt studie. Hvis vi handler nu, vel at mærke.

- Man skal selvfølgelig ikke forklejne den her metanbombe, for jo længere tid vi ikke gør noget, des mere sandsynlige bliver de negative effekter af de her gasudslip. Men vores studie viser, at hvis vi følger Parisaftalen, så kan vi gøre os store forhåbninger om at neutralisere effekten, siger professor Torben Røjle Christensen til Videnskab.dk.

Han arbejder til dagligt med Arktisk økosystemøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og er en af forfatterne bag det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Med andre ord vil metanbomben under Arktis ikke påvirke klimaet, hvis vi reducerer den menneskeskabte metanudledning.

Fremtidsscenarier

I artiklen ser forskerne på flere mulige fremtidsscenarier, både nogle hvor vi bliver ved med at udlede, som vi gør nu, og nogle, hvor vi følger Parisaftalen. De tager også højde for, at udledningen fra Arktis kan være meget lille eller helt ekstrem.

Men uanset hvilket scenarie, står budskabet klart:

- vVi arbejder med de værst tænkelige scenarier, og her kommer vi frem til, at det er de menneskelige udledninger, der gør en forskel. Derfor er det også afgørende, at vi overholder sådan noget som Parisaftalen, siger Torben Røjle.

Metanbomben under Arktis behøver altså ikke være et dommedagsscenarie, hvis verdens lande vælger at leve op til de lovede udledningsreduktioner, som de aftalte ved COP21 i 2015, da Parisaftalen blev indgået.

- Hvis man har knapper at skrue på i klimasystemet, er de vigtige knapper ikke de naturlige udledninger, men den kæmpe knap der hedder menneskeskabte udledninger, forklarer han til Videnskab.dk.

Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand