Tidligere sikkerhedsrådgiver: Grønland bør blive det nye Puerto Rico

John Bolton, som har arbejdet for Trump, mener, at det er i alles interesse, hvis USA får kontrol over Grønland. Det siger han til DR.

Tidligere amerikansk national sikkerhedsrådgiver John Bolton foreslår, at Grønland bliver et amerikansk selvstyreområde som Puerto Rico.
Offentliggjort

- Hvis Grønlands befolkning ville være et amerikansk selvstyre, eller indgå en slags fællesstyre aftale, som vi også har med nogle af øerne i Stillehavet, som engang var FN-formynderskabsområder, så er det muligt.

Sådan siger John Bolton, tidligere sikkerhedsrådgiver til den amerikanske præsident, Donald Trump, i et interview med Deadline.

Han mener, at det ville være klogt, hvis Grønland bliver det nye Puerto Rico – et selvstyrende territorium, som tilhører USA.

John Bolton vil, at den grønlandske befolkning skal spørges til deres holdning.

- Hvis det stod til mig, pressede vi ikke Grønland eller Danmark til noget, men jeg tror ikke på, at man ikke kan tale om det, siger John Bolton.

Amerikansk pres

Donald Trump har flere gange i år ytret interesse i at overtage Grønland. Han mener, at det er en sikkerhedsmæssig nødvendighed for USA.

Danmark har flere gange henvist til, at Grønland tilhører grønlænderne, og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, har gjort det klart, at Grønland ikke har nogen interesse i at blive amerikansk.

Også EU og Frankrig har givet udtryk for støtte til Grønland. I juni var præsident Emmanuel Macron i Nuuk, hvor han meddelte, at han ønskede et tættere samarbejde med Grønland.

Og så sent som i weekenden sagde Frankrigs udenrigsminister Jean-Noel Barrot på et pressemøde i Nuuk, at Frankrig vil åbne et generalkonsulat i Nuuk "i begyndelsen af næste år".

Powered by Labrador CMS