Tidligere landsrådsformand Lars Chemnitz er død

Tidligere landsrådsformand Lars Chemnitz er død, 81 år gammel efter længere tids sygdom.

Offentliggjort

Lars Chemnitz var oprindeligt læreruddannet og virkede som lærer i både Danmark og Grønland og efterfølgende også som skoleleder flere steder i Grønland.

Han blev medlem af Landsrådet i 1967, hvor han også virkede som formand fra 1971 og frem til hjemmestyrets indførelse i 1979. Han var efterfølgende medlem af Landstinget fra 1979-84 og igen fra 1988-1995 for Atassut. Han var desuden landsformand for Atassut fra 1979-1984.

Han var konsulent for grønlandske anliggender i Udenrigsministeriet fra 1985-1986, personaleudviklingschef i Grønlandsbanken fra 1986-1989 og formand for Landstinget fra 1989 til 1991.

Powered by Labrador CMS