Thai'er og filipinere: Mange grønlændere ser ned på os

”Er det fordi jeg kommer fra østen, de ser ned på mig? Vil det være anderledes, hvis jeg var grønlænder?” Disse tanker kører rundt i hovedet på den 30-årige filippiner Zara Fiore De Ocampos.

Zara har boet i Nuuk nu i to år. Hun har i den tid hun har boet i Nuuk lagt mærke til, at mange grønlændere ser ned på folk, der kommer fra østen. Der kom en fuld kvinde og spyttede hende i ansigtet da hun arbejdede på Mutten som sanger ved siden af sit tjenerjob på Bones, og bad hende om at rejse hjem til sit eget land. Men trods dårlige oplevelser nægter Zara at give op.

16 procent har oplevet racisme
Zara Fiore De Ocampo er ikke den eneste, der har oplevet ubehagelig behandling. Ifølge Grønlands Statistik bor der i alt 178 thailændere og filippinere i Nuuk.

Nuuk Ugeavis har foretaget en lille undersøgelse ved at uddele et lille spørgeskema til 100 thailændere og filippinere, og 30 af dem svarede på spørgsmålene. Det viser sig, at 30 af de adspurgte, der svar til 16 procent af de i alt 178 filippinere og thailændere, der er i landet, har oplevet nedgørende bemærkninger.

Zara er en ung, lille kvinde med mørke træk. En flot kvinde, der har forladt sine tre børn for at arbejde i Nuuk.

- Vi forlader vor familie langt væk for at tjene penge. Vi arbejder på arbejdspladser, hvor grønlændere ikke vil arbejde, og det synes jeg grønlænderne bør acceptere, siger Zara og smiler lidt.

Erik Brogaard, der ejer Bones siger, at han flere gange har oplevet sine ansatte fra østen blive nedgjort.

– Det er mest berusede personer, der opfører sig sådan, eller folk der mangler penge. De råber og siger nogle skældsord. Og nogle gange, når det er værst, truer de vore gæstearbejdere på livet. Når jeg oplever det, taler jeg med vedkommende og fortæller, at sådan noget gør man ikke, for det kan vi ikke acceptere, siger Erik Brogaard og ser alvorlig ud og mener, at de lokale viser den opførsel, fordi folk fra østen ikke blander sig med lokalbefolkningen i deres fritid.

Spyttet i ansigtet
En aften sang Zara på Muttens scene. Da hun holdt pause blev hun pludselig skubbet bagfra, og da hun kiggede tilbage, spyttede en fuld ældre kvinde hende i ansigtet, og hun blev slået på armen.

– Det var en meget hård oplevelse, og jeg fik hjemve den aften. Det er mest fulde mennesker, der råber skældsord, og især ældre der gør sådan noget. De unge er mere venlige mod os, smiler Zara.

Sociolog Marie Kathrine Poppel, mener at de ældres opførsel skyldes uvidenhed.

- Det er jo først de seneste år, at folk fra østen er begyndt at komme til Grønland, siger hun.

Zara er ikke den eneste, der oplever nedgørelsen. Andre fra østen, som jeg har talt med, har også oplevet noget.

Det er for eksempel Sutphirak Praphosri, Maria Jacobsen og Sunaree Andersen.

27-årige Sutphirak Praphosri er kendt som Gang og har boet i Nuuk i elleve år. Han kan tydelig huske mange ubehagelige oplevelser, da han trådte sine første sko i Nuuks gader.

– Da jeg begyndte at arbejde på et af spisestederne her i Nuuk, fik jeg tit skældsord fra kunderne, såsom 'du skal ikke tro du er noget', 'rejs hjem' og andre ting. Men disse skældsord har jeg bare nægtet at tage personligt, siger Gang.

Gang kommer fra Thailand, hans forældre har arbejdet i Charoen Porn i 18 år og arbejder der stadig. At flytte til et nyt land med få folk har ikke været nemt for Gang.

- Jeg var meget ensom i den første tid, da jeg boede her. Dengang var vi ikke så mange thailændere, og der var ikke så mange unge. Min åbenhed reddede mig, og jeg fik en masse venner. Men jeg ved, at mange er ensomme, men det er også, fordi de arbejder så meget, siger Gang, mens han retter sin kasket.

Gang flyttede til Nuuk i 2003, hvor der dengang var 27 thailændere registreret i folkeregistret.

Koloniseringens skyld
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup mener, at den dårlige opførsel skyldes, at der er mange, som stadig er hårdt ramt af kolonitiden, og med det sår, kan man nemt give fremmede skylden for alle ulykker.

- Derfor er det vigtigt, at vi arbejder på vores selvværd som folk. Når vi har et højere selvværd og er stolte over os selv, vort land og samfund, vil vi også være mere gæstfrie mod andre. Vi er jo ellers kendt for at være et gæstfrie folk, og det synes jeg bestemt ikke, vi skal miste, siger Asii Chemnitz Narup.

For mange taler nedsættende
Krissie Winberg Berthelsen, som ejer flere spisesteder i Nuuk og har flere ansatte fra østen, har også lagt mærke til, at mange nedgør de fremmede:

- Vi dømmer hinanden for meget. Det har jeg også lagt mærke til, når jeg arbejder med frivillige. Nedgørelse og jantelov er meget synlige. Det er nok fordi, vi slås om så lidt. Det er som om, vi er et splittet folk. Derfor kan jeg godt forstå, hvis folk opfører sig sådan. For eksempel hvis en familie har tre børn, som skal forsørges og have mad og tøj hver dag, og forældrene ikke har noget arbejde. De ser at deres børn sulter, samtidig med at folk fra østen hele tiden kommer og tager forskelligt arbejde, siger Krissie Winberg Berthelsen.

- Men vi kan gøre meget selv. Vi er en del af globaliseringen. Vi bør alle tage et ansvar. Der skal være plads til os alle. Udenlandsk arbejdskraft er nyt i vort land. Jeg tror, at mange virksomheder vælger disse for at opnå det bedste for deres virksomhed. I dag er der rigtig mange, som bruger denne arbejdskraft, især her i Nuuk. Det er ikke kun i restaurationsbranchen, men overalt, siger Krissie Winberg Berthelsen.

Borgmesteren har et ansvar
Maria, Sunaree, Zara og Gang mener, at borgmesteren har et stort ansvar til at ændre folks opførsel.

- Borgmesteren bør gøre noget. Hun bør give et budskab til befolkningen om, at vi ikke bare kommer, når vi har lyst, men at vi kommer for at arbejde hårdt. Vi er også dygtige til noget. Men det er heller ikke nemt for os at komme herop, siger Zara Fiore De Ocampo.

Borgmesteren mener hun har gjort sit for at undgå de dårlige opførsler:

- Jeg har før gjort noget ved emnet og har sendt et budskab ud. Da vi holdte nationaldag for to år siden lavede jeg en event i Katerittarfik Amisut, hvor emnet var sprog fra vores hjerte. Der kom forskellige folk med forskellige dialekter og holdt tale. Der var også folk fra andre lande, som kom op og snakkede på deres egne sprog. Jeg mener at den slags arrangementer hjælper, og jeg mener, at det jeg har gjort er godt, tilføjer Asii Chemnitz Narup.