Temperatur-stigninger truer vores arkæologiske skatte

Hårnåle og redskaber af træ og knogler fra de første mennesker i Grønland risikerer i fremtiden at blive ædt op af havet, ødelagt af svampe eller gennemboret af rødderne fra pilekrat, blandt andet fordi gennemsnitstemperaturen er steget to til tre grader.

For at sikre de mange arkæologiske fund, der endnu ikke er blevet udgravet, har nationalmuseerne i Danmark og Grønland taget initiativ til et nyt projekt, som blandt andet skal ende ud i et interaktivt kort, der giver overblik over, hvilke steder der er mest truet af klimaændringerne i fremtiden.

- For bedst muligt at kunne varetage de mere end 6.000 arkæologiske sites i Grønland er det vigtigt at kortlægge truslerne og udpege de steder, hvor det står værst til. Det endelig mål er et værktøj, som kan give en idé om, hvor der skal sættes ind først, siger Jørgen Hollesen, der er seniorforsker i geografi hos det danske Nationalmuseums afdeling for Bevaring og Naturvidenskab.

Læs også: Derfor forsvandt vikingerne fra Grønland

Truslerne sniger sig ind fra lands, vands og luften
Det er blandt andet de mange køkkenmøddinger fra de tidlige grønlandske folk, som forskere, arkæologer og Grønlands Nationalmuseum er interesserede i at bevare, fordi de giver en indsigt i, hvordan levevilkårene har været gennem flere årtusinder.

En af de største trusler mod køkkenmøddingerne er temperaturstigninger, som medfører:

• Optøning af den beskyttende permafrost.
• Optøningen gør, at det arkæologiske materiale rådner op, især hvis jorden efterfølgende tørrer ud. Når jorden udtørrer, øges mængden af ilt, og det sætter nedbrydningsprocesser i gang.
• Smeltevand fra snedriver kan skylle de beskyttende jordlag væk fra køkkenmøddingerne.
• Pilekrat og andre planter vokser frem ovenpå køkkenmøddingerne, fordi jorden er næringsrig.
• De stigende vandstande skyller køkkenmøddingerne ud i havet.

- Formålet med projektet er at finde ud af, hvilke trusler der er tilstede. I de her nordlige dele af Grønland er vi for eksempel endnu ikke stødt på trænedbrydende svampe. Svampene findes formentlig i de sydlige områder, og spørgsmålet er, om de gradvist vil rykke længere nordpå i trit med klimaændringerne. Dette er bare en af de trusler, som skal vurderes, siger Henning Matthiesen, der er seniorforsker ved det danske Nationalmuseums afdeling for Bevaring og Naturvidenskab.

Qajaas kummefryser kan smelte
Et af de steder, hvor forskerne har lavet undersøgelser, er i Vestgrønland ved Qajaa, hvor en af de bedst bevarede bopladser ligger som en tidskapsel i permafrosten med over 4.000 års historie.

Her har forskerne fået materiale med hjem fra prøveboringer, som de har kunnet analysere og lave iltmålinger på.

- Qajaa er af ekstremt høj værdi, fordi det er en af de bedst bevarede bopladser overhovedet. Den har været kendt siden 1870, men langt størstedelen af den er endnu ikke udgravet. Man kan blive nødt til at udgrave den, hvis den går hen og bliver truet. For eksempel hvis vi på et tidspunkt kan forudse, at den er væk om 10 år, siger Henning Matthiesen.

Men selvom Qajaa lige nu er pakket ind i permafrost, som fungerer som en kummefryser, så kan de stigende temperaturer godt gå hen og blive et problem på længere sigt.

- Hvis temperaturændringerne fortsætter, så bliver den truet. Vores modeller forudsiger, at de frosne arkæologiske lag vil begynde at tø ved år 2050, og det er et problem, siger Jørgen Hollesen.

En fryser fyldt med knogler
For at finde ud af, hvilke forhold, der er de farligste for de oldgamle arkæologiske skatte, har forskerne taget prøver fra flere køkkenmøddinger i Grønland, for derefter at måle iltforbruget på de forskellige fund.

- Vi ser på iltforbruget hos et stykke træ for eksempel. Det er sådan, at når bakterier og svampe nedbryder træ, så bruger de ilt, og hvis vi kan måle, hvor hurtigt ilten forsvinder, så har vi et mål for, hvor hurtigt træet forsvinder, siger Henning Matthiesen.

På Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab findes der flere frysere, som er fyldt med træværk, knogler og andre ting fra den grønlandske jord, som forskerne har fået lov til at undersøge. Jørgen Hollesen forklarer, at organiske fund fra permafrosten nedbrydes rigtig hurtigt, og derfor skal de holdes under de samme kolde forhold, som hvor de kom fra.

- Hvis vi lader det her stykke frosne træ ligge ved stuetemperatur, så stiger nedbrydningen 2 til 4 gange, for hver gang temperaturen stiger 10 grader. Det vil endda gå ekstra hurtigt med at omsætte det organiske materiale her i Danmark, fordi vi har mange svampesporer i luften, forklarer Jørgen Hollesen.

Flere målinger bliver til brugbar skala
Meningen med iltmålingerne er, at forskerne vil have et overblik over, hvordan for eksempel træ, knogler og metal nedbrydes under forskellige temperaturer og vandindhold.

Ved at lave hundredevis af prøver vil det senere være muligt at lave en skala over, hvor hurtigt de forskellige materialer nedbrydes og på den måde vurdere, hvor hurtigt de arkæologiske områder vil miste deres organiske indhold, som er det mest kostbare.

De mange målinger vil senere blive lagt ind i et Geografisk Informationssystem og kombineret med kort over fremtidige jordtemperaturer, vandindhold, plantedække samt risiko for kysterosion. På den måde vil forskere i fremtiden kunne trykke sig ind på bestemte områder i det interaktive kort og se, hvilke trusler der er de værste, de enkelte steder.

- Når vi er kommet lidt længere med projektet, vil det ikke være nødvendigt at lave store prøver fra alle steder. Men så kan vi nøjes med få prøver fra nye arkæologiske sites og bruge skalaen til at vurdere, om stedet er i en risikozone, siger Henning Matthiesen.

Grønland kan ikke udgrave alt selv
Ifølge Jørgen Hollesen og Henning Matthiesen har Grønland hårdt brug for et værktøj til at få et bedre overblik over, hvor de arkæologiske områder er, og hvordan deres tilstand er. Der er allerede oprettet en database, hvor der er informationer om nogle af områderne, men det er ikke sat i system.

- Grønlands Nationalmuseum får mange henvendelser fra forskere, der gerne vil foretage udgravninger i Grønland, og i den sammenhæng vil Nationalmuseet gerne have et værktøj, der kan bruges til at dirigere udgravninger hen til truede sites, som alligevel vil forsvinde inden for den nærmeste fremtid. De har desværre ikke selv ressourcerne til at udgrave alle de her sites, siger Henning Matthiesen.

Jørgen Hollesen tilføjer, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved klimaændringerne.

- Det er ikke et spørgsmål, om hvorvidt der er klimaændringer eller ej. For konsekvenserne ses tydeligt allerede nu - og derfor er der brug for handling nu, siger Jørgen Hollesen.

Her kan du læse mere om nogle af de projekter, der har været i gang ved Qajaa.

Sermitsiaq.AG har et samarbejde med videnskab.dk, som betyder, at vi har lov til at bringe denne artikel. Originalartiklen kan du læse her