mobil
Telemonopol skrives ind i loven
Sidste år satte Inatsisartut liberaliseringen af teleområdet i stå. Nu vil Naalakkersuisut skrive det ind i loven.
Tele-Post skal fortsat have monopol på mobil- og fastnettelefoni. Det mener i det mindste Naalakkersuisut, der vil have det skrevet ind i loven for telekommunikation og teletjenester.
I 2006 blev det muligt for Naalakkersuisut at liberalisere telemarkedet. I 2009 blev trådløst internet således liberaliseret og i 2015 fulgte så det kabelbårne internet efter.
'Naturligt monopol'
Det næste store skridt skulle have været liberaliseringen af mobiltelefoni - og det er præcis her de store penge ligger - både for Tele-Post og for de ny udbydere, der gjorde sig håb om at komme ind på markedet.
Men på forårssamlingen 2016 satte et flertal i Inatsisartut beståmede af Siumut, IA og Partii Naleraq liberaliseringsprocessen i stå.
- Tele-Post udgør et naturligt monopol på områderne for teletjenesterne fastnet- og mobiltelefoni, hed det i begrundelsen til forslaget.
LÆS: Flertal mod liberalisering af telefoni
Vil fastholde monopol
Nu skal den fastfrysning af liberaliseringen så skrives ind i loven, hvis det står til Naalakkersuisut.
- Naalakkersuisut har således ingen intention om at liberalisere fastnet- og mobiltelefoni, står der i bemærkningerne til loven.
LÆS: Liberaliseringen af telefoni hænger i en tynd tråd
Kattelem
Fastfrysningen af liberaliseringen er dog ikke fuldstændig støbt i beton i lovforslaget. Der åbnes for en lille kattelem, da lovforslaget er formuleret som såkaldt rammelov.
- Rammeloven gør det muligt at fastholde et politisk ønske om fortsat at opretholde et monopol for koncessionshaver på områderne for teletjenesterne fastnet og mobiltelefoni.
- Rammeloven skaber samtidig den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne håndtere et marked i konstant forandring på grund af den teknologiske udvikling, står der i bemærkningerne.
LÆS: Rapport: Opdel Tele og giv det frihedsbrev
Forsyningssikkerhed vigtere end priser
Det vil sige, at politikerne kan fastholde monopolet, men et flertal i Inatsisartut har i princippet fortsat muligheden for at liberalisere yderligere tjenester.
- Eventuelle liberaliseringstiltag skal altid vurderes nøje, såfremt politikerne ønsker dette iværksat. Principielt bør opretholdelse af forsyningssikkerheden gå forud for ønsket om øget konkurrence, lyder advraslen dog i lovbemærkningerne.
Det ligger dog helt fast, at selve infrastrukturen, det vil sige kabler og sendemaster ikke kan liberaliseres.