internet
Tele-Post: Internettet bliver hurtigere
Hurtigere internet er på vej, meddeler teleselskabet Tele-Post
Som en del af forberedelserne til lancering af nye internetprodukter, vil Tele-Post foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter.
- Det betyder, at mange af Tele-Posts Internet 'Anneq' med 10/2 Mbps produktkunder i Nuuk og Qaqortoq, vil kunne opleve, i perioder at have hurtigere hastigheder. Dette vil normalisere sig igen efter testene er færdige.
Det skriver det selvstyreejede teleselskab på deres hjemmeside.
I december lancerer Tele-Post nye internetprodukter i Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.
Her kan kunderne blandt andet opleve hurtigere hastigheder.
- Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Vi tager et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, siger administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen på deres hjemmeside.