TELE-POST beder om hjælp
TELE-POST er i gang med at lave den næste telefonbog, der skal være så præcis og korrekt som mulig. Derfor opfordrer de kunderne til at tjekke om deres oplysninger er optaget korrekt.

Det er et stort arbejde at lave en telefonbog, og TELE bruger mange ressourcer på at sætte alle informationerne sammen, så deres kunder bliver tilfredse.
– Vi ønsker, at telefonbogen skal være et brugbart værktøj for alle kunder, og derfor har vi brug for kundernes hjælp, siger koordinator af telefonbogen Mai-Britt Villadsen.
Derfor skal man eksempelvis når man flytter, huske at oplyse TELE-POST alle de oplysninger, der skal ændres i telefonbogen. TELE-POST kan kun ændre de informationer, de får besked på af kunden selv, så derfor skal man huske at give besked, hvis man får et nyt hjem, så eksempelvis både fastnettelefonen, internettet og mobiltelefonen flyttes med.
– Vi vil derfor fra TELE-POST gerne opfordre vores kunder til at kigge i telefonbogen for 2008/2009 eller tjekke Oplysningen på www.tele.gl. Hvis kundernes data er forkerte eller mangelfulde, kan man bede om at få dem rettet via hjemmesiden eller ved at ringe til TELE Servicebureau på 91 12 55, siger Mai-Britt Villadsen.
Deadline for kundernes indberetning af opdateringer af oplysninger i den trykte telefonbog er 23. februar, hvor TELE-POST laver et udtræk af deres database, der skal danne grundlag for den næste telefonbog.
TELE-POST forventer, at den nye telefonbog udkommer i løbet af sommeren 2009.