Annonce
TELE Greenland færdiggør søkabel
Selv om søkablet til Grønland som bekendt er taget i brug, så er arbejdet med anlæggelsen ikke helt færdig endnu.
Anlæggelsen til søkablet er ikke helt færdigt endnu og derfor er kabelskibet "Peter Faber" igen på vej til Nuuk, hvor man tidligere på året måtte udsætte enkelte arbejder på grund af vintervejret, skriver knr.gl.
Annonce
Skibet ventes fremme den 13. juli. Det synlige arbejde i Nuuk omfatter yderligere nedgravning af kabellandinger i Sana-bugten og Saqqarliit, så kablet ikke blotlægges ved lavvande. Desuden skal man med en ubemandet undervandsbåd gennemføre den afsluttende inspektion.
Det hele ventes afsluttet midt i august, men for brugerne af søkablet bliver der ingen problemer, mens der arbejdes, oplyser Tele Greenland.