Tegnsprogsbrugere introduceres for fjerntolkning

Pissassarfik skal introducere brug af fjerntolkning ved Småtegn til handicaptræffet i november. Årets emne til træffet er fjerntolkning for døve.

Offentliggjort

Ofte er det nødvendigt med tolkning, når døve og tegnsprogsbrugere skal til for eksempel lægen, kommunen eller til butikken.

Men i sommers har Pissassarfik indgået en aftale med firmaet, ´Småtegn´, der tilbyder digital fjerntolkning, så tegnsprogsbrugere og hørende får mulighed for bedre kommunikation ved brug af mobilen eller Ipad.

Ved næste handicaptræf for døve i dagene 16.-18. november får døve og andre tegnsprogsbrugere mulighed for at blive introduceret til Småtegn, som kan bruges som digital fjerntolkning fra mobil og ipad.

- Her kan brugerne bestille tid til simultantolkning ved behov. Og vi vil derfor introducere brugerne til redskabet, der gør det lettere at kommunikere med omverdenen, siger Naja Olsen Lennert, chef for Pissassarfik til Sermitsiaq.AG.

Der er omkring 40 registreret som døve i landet.

Der er ikke sat en udløbsdato for aftalen, da fjerntolkning af tegnsprog altid vil være nødvendigt, oplyser Naja Olsen Lennert.

Det er kommunerne, der dækker omkostninger til simultantolkning fra Småtegn.

Tre dages træf

Men det skal ikke kun handle om fjerntolkning, når døve og tegnsprogsbrugere mødes til træf i Sisimiut.

Her får de også mulighed for at drøfte deres hverdagsliv og eventuelle udfordringer, som Pissassarfik kan have fokus på.

- Træffet bruges også til at styrke sammenholdet hos personer med handicap. Derfor har vi også stor fokus på hyggelige komsammener, så træffet bliver en god oplevelse, siger Naja Olsen Lennert.

Hun oplyser, at alle personer med handicap er velkomne, men at fokus i årets træf ligger ved introduktion af bruges af Småtegn.

Powered by Labrador CMS