mundkurv?
Tavshed hos Atassut efter kritik - af tavshed
Selvom Inuusuttut Ataqatigiit har langet ud efter Atassut for i flere sager at have fået eller taget 'mundkurv' på, ønsker Atassut ikke at forholde sig til kritikken
Demokraterne har efter hård kritik fra Inuusuttut Ataqatigiit afvist over for Sermitsiaq.AG, at partiet har fået eller taget 'mundkurv' på i forbindelse med den seneste tids ballade i Naalakkersuisut og især i Siumut.
Atassut blev ved samme lejlighed også kritiseret af Inuit Ataqatigiits ungdomsafdeling for ikke at komme med klare udmeldinger.
Læs: Demokraterne: Vi kommer aldrig til at tage mundkurv på
Læs: Demokraterne og Atassut kritiseres for tavshed
Det drejer sig om tavshed i forbindelse med Thule Air Base-sagen, i sagen med departementschef i Formandens Departement Svend Hardenbergs fritagelse fra sit arbejde og efterfølgende ingen forklaring til offentligheden, i sagen med at sundhedsvæsnet - som ifølge Inuit Ataqatigiit og Inuusuttut Ataqatigiit - bliver nedprioriteret på grund af ændret ansvarsplacering, fordi Siumut-politikeren Doris Jakobsen er røget tilbage til Folketinget og sagen med Siumuts Nick Nielsen.
Men Atassut ønsker ikke at svare på kritikken.
Trods forespørgsel om interview torsdag den 5. marts lyder meldingen blot fra koalitionspartiet, at partiet ikke har tid på grund af travlhed.