Tasiilaq vil have bedre skoler

På et borgermøde tirsdag aften på Tasiilami Alivarpi i Tasiilaq stod det igen lysende klart, at der skal gøres mere for at højne uddannelsesniveauet i området.

Det var der således enighed om blandt 12 politikere foran cirka 60 fremmødte borgere.

Der er brug for flere uddannede grønlandske lærere i Tasiilaq. Tendensen de seneste år har også peget på, at der er kommet flere grønlandske lærere til Tasiilaq. Derimod kniber det stadig meget i bygderne. Sidste år var der ingen grønlandske ansøgere til områdets tre mindste bygder Isortoq, Tinit og Sermiligaaq, så den eneste ansøger til for eksempel Isortoq var en franskmand, som nu er ansat der.

På forhånd var der tilmeldt tre lokale politikere til debatmødet, men hele 12 nuværende og opstillede kandidater til de kommende valg til henholdsvis kommunalbestyrelsen og Inatsisartut endte med at komme til borgermødet.

God debataften
Indlæggene var mange, og spørgelysten så stor, at mødeleder og formand for skolebestyrelsen, Nunnuma Olsen, måtte forlænge mødet med en halv time.

Der var flest fremmødte politikere fra Inuit Ataqatigiit, nemlig Harald Bianco, Henning Maqe, Nikolaj Haraldsen og Iddimanngiiu Bianco. Fra Atassut mødte Thomas Kristensen, Jakob Abelsen og Mala Kuko. De øvrige partier var repræsenteret fra Demokraterne ved Justus Hansen, fra Siumut ved Andersine Kristiansen og endelige fra det nye parti Partii Inuit ved Ane Petersen.

Justus Hansen taler for, at opdragelse mest af alt er et forældreansvar, og at samarbejdet mellem skole og forældre er af afgørende betydning. Han går ind for, at skolen skal gøres større med eksempelvis mulighed for gæstende familier fra bygderne. At lære og kunne dansk vil fortsat være af afgørende betydning, da uddannelsesmulighederne i Danmark og i Norden er gratis.

Det er urealistisk at tro, at grønlandsk, som tales af 57.000 mennesker, kan være bærende for alle uddannelser, lød det.

Atassut: Indfør 0. klasse
Atassuts repræsentanter Thomas Kristensen, Jakob Abelsen og Mala Kuko taler for at indføre 0. klasse, og at skolen skal gøres større eventuelt med en kantine. Jakob Abelsen talte for øget indsats til lektiehjælp for at støtte eleverne, så de bliver klar til at tage en uddannelse. Atassut har også arbejdet med tankerne om opførelse af en efterskole i Tasiilaq.

Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit, pointerede, at det er vigtigt med dialog mellem skolens interessenter, og Henning Maqe tilføjede, at Den gode skole, Atuarfitsialak, som blev indført i 2003, skal fortsætte.

Andersine Hansen Kristiansen fra Siumut mener, at der skal satses på uddannelse af timelærerne, således at vi får flere lokale grønlandske lærere uddannede. Der skal være flere decentrale lærerstuderende.

Ane Petersen, Partii Inuit, har stor fokus på sprogundervisningen, og hun mener, at modersmålsundervisningen skal styrkes, og engelsk skal indføres som 2. sprog og dansk skal være et valgfag.

Med hensyn til udfordringen med så mange danske lærere i Tasiilaq, foreslog IA’s repræsentanter, at problemet bør løses med mere tolkning eller med tolærerordninger.

Mødeleder Nunnuma Olsen måtte indimellem holde fast i, at det var et debatmøde om skolen, når politikerne bevægede sig ud i andre politiske visioner og valgtaler.