Tasiilaq: Piteraq-varsel afblæst

Varslen om en kraftig storm, piteraq, i Tasiilaq er afblæst for nu. Skolen, daginstitutioner og kommunekontoret vil åbne igen i morgen torsdag, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

Piteraq-varslen i Tasiilaq er afblæst, og alt åbnes igen i morgen torsdag.
Offentliggjort

Lidt brise, godt vejr, men ikke en kraftig storm.

Stormen løjede hurtigere af end tidligere antaget.

Det ser ud til at piteraq-stormen er gået forbi Tasiilaq i denne omgang. Kommuneqarfik Sermersooq valgte ellers at lukke skolen, daginstitutionerne og kommunekontoret i går tirsdag klokken 13:00 på grund af varsel om piteraq.

- Alt vil blive åbnet igen i morgen, da stormen alligevel ikke er så voldsom end først antaget, oplyser Lars Damkjær, der er kommunikationschef i Kommuneqarfik Sermersooq, til sermitsiaq.ag.

Stormen skulle ellers ifølge varslen vare et par dage, hvor kommunen i første omgang valgte at lukke kommunens bygninger frem til og med torsdag.

Grønlands Politi oplyser, at der lige nu ikke stormer i Tasiilaq, og at der ikke har været anmeldelser om materielle ødelæggelser.

Storm i resten af kysten

Der har været storm og kraftig nedbør især på vestkysten de sidste par dage, hvor politiet mandag valgte at komme med en opfordring om, at bilister bør være mere opmærksomme i trafikken på grund af dårlig sigtbarhed.

- Vi har ikke fået anmeldelser om færdselsuheld i Nuuk, oplyser Camilla Palmann, kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi.

Powered by Labrador CMS