PER B´S COMEBACK:

»Tankerne myldrer, men nu nyder jeg dagen«

Inatsisartuts alderspræsident tager læserne med ind bag kulisserne og fortæller med egne ord (og supplerende fotos) om sine første fem dage på Efterårssamlingen. I næste uge vil en ny politiker berette om sin uge i Inatsisartut.

Per Berthelsen.
Offentliggjort

Fredag d. 19.09.2025

En stor dag for mig som ældste medlem af Inatsisartut – valgt ind igen efter næsten 15 års fravær.

Fredag d. 19.09.2025

En stor dag for mig som ældste medlem af Inatsisartut – valgt ind igen efter næsten 15 års fravær.

Jeg står op kl. 07.30, tager et bad og ifører mig grønlandsk gallatøj, inden min kone kører mig til Hans Egedes Hus ved Kolonihavnen.

Per B. Berthelsen på vej i procession mod Inatsisartut i fredags.

Her er der fælles kaffe, inden den traditionsrige procession til kirken – og derefter videre til Inatsisartut-salen, hvor formanden for Naalakkersuisut holder sin åbningstale. En tradition, jeg har oplevet 20 gange, før min lange – mere eller mindre frivillige – pause.

Tankerne myldrer: Hvilke emner vil få særligt fokus? For nu vil jeg dog blot nyde den højtidelige dag. Foran os venter en weekend til at fordøje og gennemgå talen, før vi i Demokraterne leverer vores ordførerindlæg i åbningsdebatten.

Dagen var præget af højtidelighed, ikke mindst med de klare mindeord for afdøde Hans Enoksen – både under gudstjenesten og senere i salen.

Mandag den 22.09.2025

Efter weekendens forberedelsesmøde og interne drøftelser skal vi nu – ved gruppeformanden – fremlægge vores bemærkninger til åbningstalen. Denne gang i en ny og uvant rolle: som landets største parti og ledende kraft i en regeringskoalition.

Demokraterne indtager en ny rolle i politik og i salen. Som landets største parti.

Én ting kan vi dog allerede regne med: Et bestemt parti vil indtage oppositionens rolle i alle sammenhænge. Derfor bliver det næsten mere interessant at høre reaktionerne fra vores egne koalitionspartnere, hvor der tidligere har været divergerende meldinger på flere områder.

Hvordan de håndterer det, får vi uden tvivl meget mere at se og høre til i medierne de kommende dage. 

Tirsdag den 23. 09.2025:

Per B. Bertelsen vil nærlæse forretningsordenen.

Dagen starter med morgenmøde i Demokraternes Inatsisartut-gruppe. Derefter vil jeg dykke ned i Forretningsorden for Inatsisartut – særligt reglerne for mødeledelse, da det er en opgave, jeg indimellem skal varetage som medlem af formandskabet.

Jeg gennemgår også dagsordenen med særlig fokus på tre punkter:

1. Forslaget om at stoppe Selvstyrets årlige bevilling til friskolen – reelt blot en byrdeflytning til Kommuneqarfik Sermersooq og et problem for mere end 200 elever, som der ikke er plads eller lærere til.

2. Forslaget om at afbryde Selvstyrets selskabers medlemskab af Grønlands Erhverv – en utidig indblanding i bestyrelsesarbejdet og efter min mening på kant med grundloven.

3. Fraflytter- og likvidationsbeskatning – ikke gennemtænkt, og med risiko for at kvæle investeringer med alvorlige følger for landet.

Onsdag d. 24.09.2025

Som medlem af Inatsisartuts formandskab ved jeg, at der er indkommet en anmodning fra Naalakkersuisut om at indlægge en pause i mødet i eftermiddag. Det skal give plads til, at vi kl. 14 kan være til stede i Katuaq, når den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning for et af de mørkeste kapitler i vores historie, ”Spiralsagen”.

Desværre er sagen allerede blevet udnyttet på en usmagelig og populistisk måde. Jeg har derfor understreget, at det afgørende må være, at de berørte oplever en afslutning, som er så rimelig, fair og værdig som muligt – en afslutning, der kan skabe forsoning.

Formandskabet beslutter at annullere hele mødedagen, da ingen ved, hvor længe arrangementet i Katuaq vil vare.

 Torsdag den 25.09.2025:

Formandskabet valgte i går at aflyse den planlagte mødedag i salen – og dermed også spørgetimen. I stedet bliver der møde i morgen, fredag, dog uden spørgetime, som først vender tilbage næste onsdag.

I dag samles vi i Demokraternes Inatsisartut-gruppe. Jeg forventer en dag præget af løs snak og forberedelser til den travle tid, der venter.

Som ”grand old man” glæder jeg mig til at bidrage med erfaring og rutine til de mange nye ansigter i gruppen. Min rolle bliver ikke kun som mødeleder, men også som en støtte i salen, når bølgerne går højt fra talerstolen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS