Gastronomi

Talentfulde kokke jonglerede med grønlandske råvarer

Der blev jongleret med grønlandske råvarer i hænderne på de talentfulde kokke fra Gastronomisk Undergrund i Det Grønlandske Hus mandag aften.

Gastronomisk Undergrund
Moskusokse og foies gras - mums...
Der bliver dækket bord til de 40 gæster i Det Grønlandske Hus i Aarhus.
Direktøren for Det Grønlandske Hus Jørn Holbech byder gæsterne velkommen til gourmet-aftenen.
Der bliver dækket bord til de 40 gæster i Det Grønlandske Hus i Aarhus. Søren GammelmarkDirektøren for Det Grønlandske Hus Jørn Holbech byder gæsterne velkommen til gourmet-aftenen. Søren GammelmarkMoskusokse og foies gras - mums... Søren GammelmarkDer bliver dækket bord til de 40 gæster i Det Grønlandske Hus i Aarhus. Søren GammelmarkDirektøren for Det Grønlandske Hus Jørn Holbech byder gæsterne velkommen til gourmet-aftenen. Søren GammelmarkMoskusokse og foies gras - mums... Søren GammelmarkDer bliver dækket bord til de 40 gæster i Det Grønlandske Hus i Aarhus. Søren Gammelmark
Offentliggjort

Tørfisk og sortebærsnaps er, hvad man byder ventede gæster i Det Grønlandske Hus, hvor de fire kokke fra Gastronomisk Undergrund mandag slog til igen – nu med grønlandske råvarer.

Ja tak, lød det sultent

Moskusokse, rensdyr og grønlandske urter. Det er nogle af de råvarer, der stod på den liste, kokkene har modtaget, som de har til rådighed - sponsoreret af grønlandske virksomheder og Det Grønlandske Hus. Kokkene mødtes om formiddagen, hvor de præsenterede for hinanden, hvad de havde tænkt sig at lave.

- Ja tak, rungede det i rummet gang på gang, og så gik de ellers i gang med at koge supper og dampe fisk.

De 40 gæster, som har kæmpet for at få en adgang til at være med, fik blandt andet serveret hellefisk i rispapir med tallerkensmækker og soya kogt med grønlandske urter. En anden ret var snow crab kogt i blæretang og persille overhældt med kernemælkssauce med persilleolie.

Fisk i rækkefølgen

- Bortset fra rækkefølgen gik lidt fisk, så er det virkelig en oplevelse. Det smager rigtig godt og man kan tydeligt mærke, at kokkene har hver deres stil, siger Louise Piber, som er gæst og har en bachelor i ernæring og sundhed.

I Grønland har man traditionelt spist meget tørret kogt og råt kød fra hval, moskus, sæl og rensdyr og fugle. Den grønlandske kok og nu marketingstuderende Aage Lennert Olsen fortalte før middagen, hvordan grønlandske råvarer traditionelt er blevet tilberedt.

Noget for iværksættere

- Det er spændende at opleve, når man tilsætter nye smag til de grønlandske råvarer, hvor der er store muligheder for udvikling for de grønlandske iværksættere. Og så er det godt, at de respekterer at få historieren bag, så vi ikke glemmer den, siger Aage Lennert Olsen.

Aftenen sluttede af med en nyfortolkning af den grønlandske kaffemik, hvor der blandt andet plejer at være en række hjemmebagte kager på bordet. Her var det udtænkt som petit four i mange variationer. En af dem var en fugde med lakridstang og krokant. En anden var en flødebolle – med indlandsisblå fyld.

Stort potentiale

Direktør for det Grønlandske Hus Jørn Holbech var meget begejstret efter de smagsoplevelser, han blev budt på.

- De rene råvarer fra Grønland er et kæmpe potentiale, som vi gerne vil arbejde med at sætte fokus på. Dette er bare én ide til at samarbejde, siger Jørn Holbech.

Fakta om Gastronomisk Undergrund

Gastronomisk Undergrund er et frirum for unge legesyge og kreative kokke og konditorer, som mødes, eksperimenter og laver mad i en god sags tjeneste. Der er ingen regler, ingen køkkenchefer og intet menukort. Til hvert arrangement deltager en håndfuld kokke og konditorer, som hver skal kreere én ret i menuen. De aftaler ikke på forhånd, hvilke retter de skal lave, så gæsterne ved derfor ikke, hvilke retter de kan forvente at få serveret. Til gengæld er du sikret et spændende indblik i den gastronomiske undergrund. Alt overskud går til velgørenhed. Der er plads til 40 gæster.

Kokkene er:
Kristian Andersen fra Filskov Kro, Rasus Schmidt – Det Maskerede Middagsselskab, Alexander Johannes Ipsen –IpsensBlog, Mark Veber Hansen – The Lazy Wombat.

Virksomheder, som havde bidraget med råvarer

  • Kvann Kompagniet
  • Maki Seaweed Greenland Fine Nordic Water
  • Royal Greeland
  • Det Grønlandske Hus Aarhus
Powered by Labrador CMS