se billeder

Tag med flyvevåbnets Challenger-fly på job

Siriuspatruljens slædehold 2 på rejse i Nordøstgrønland modtog et faldskærmsdrop med forsyninger og lækkerier

Et fantastik syn fra 'kontoret'
Air Drop i Mestersvig
Air Drop ved Ella Ø
'Kvitbjørn' er en af de norske fiskefartøjer, der har licens til sælfangst ved Danmarksstrædet, og som bliver kontrolleret
Sirius’ Slædehold 2’s hunde fotograferet fra Challengeren
'Kvitbjørn' er en af de norske fiskefartøjer, der har licens til sælfangst ved Danmarksstrædet, og som bliver kontrolleret Stig Andre HansenSirius’ Slædehold 2’s hunde fotograferet fra Challengeren Stig Andre Hansen Stig Andre HansenEt fantastik syn fra 'kontoret' Stig Andre HansenAir Drop i Mestersvig Stig Andre HansenAir Drop ved Ella Ø Stig Andre Hansen'Kvitbjørn' er en af de norske fiskefartøjer, der har licens til sælfangst ved Danmarksstrædet, og som bliver kontrolleret Stig Andre HansenSirius’ Slædehold 2’s hunde fotograferet fra Challengeren Stig Andre Hansen Stig Andre HansenEt fantastik syn fra 'kontoret' Stig Andre HansenAir Drop i Mestersvig Stig Andre HansenAir Drop ved Ella Ø Stig Andre Hansen
Offentliggjort

Klokken 7.00 den 11. april er der morgenmad i Luftgruppe Vests beboelsesbygning i Kangerlussuaq. Flymekaniker Rene Munch har været tidligt på benene og bagt morgenbrød til besætningen på flyvevåbnets Challenger-fly.

Challenger flyet er regelmæssigt udstationeret i Grønland for at løse en række fredstidsopgaver. Luftgruppens primære opgave er suverænitetshåndhævelse, dertil en opgaveportefølje bestående af eftersøgning, patientevakuering, fiskeriinspektion, miljøovervågning, isrekognisering og forsyningsnedkastninger med faldskærm m.m.

Efter et solidt morgenmåltid kører fartøjschef Martin Groth Jensen og pilot Michael Louw Marboe til meteorologen i Kangerlussuaq Lufthavn for at få en vejrmelding. Vejret i Grønland er generelt dårligt i dag, men i Mestersvig og et mindre område i Danmarksstrædet ser det fornuftigt ud.
Herefter mødes besætningen på nær Rene i operationsrummet. Rene går, sammen med Luftgruppens faste mand i Kangerlussuaq, Flemming Hougaard, i gang med at trække flyet ud af hangaren.

Se billeder: Flyvevåbnet vinkede til skolebørn i Uummannaq

Udover gruppens 2 piloter og flymekanikeren består gruppen af 2 medlemmer, Peter Christian Andersen og Ole Busk Fischer, der er systemoperatører. I operationsrummet går man i gang med at planlægge dagens mission.

Vi skal til Danmarksstrædet og kontrollere om nogle fiskefartøjer, der er beskæftiget med sælfangst, har tilladelse til at være der. Desuden skal vi på hjemturen nedkaste forsyninger til de to mand i tårnet på flyvepladsen i Mestersvig og til slædehold 2, der befinder sig på Ella Ø.

Kl. 08.30 orienterer fartøjschefen om dagens mission og umiddelbart herefter tager Challenger flyet af fra Kangerlussuaq. Cirka 2 timer senere er vi i gang med fiskeriinspektion i Danmarksstrædet. Der ligger tre norske fiskefartøjer, der alle har licens til sælfangst.

Herefter sætter flyet kurs mod Flyveplads Mestersvig, hvor der bliver nedkastet forsyninger til de to mand i tårnet. Fra Mestersvig mod Ella Ø, hvor der nedkastes forsyninger og lækkerier til Sirius’ Slædehold 2. Det gør stort indtryk på forfatteren til denne artikel, da vi møder slædehold 2 fra luften. Jeg har selv haft den fantastiske oplevelse at køre med slædehold 2 fra 1993 – 1995.

Fra Ella Ø videre på patrulje i Fjordkomplekset ved Kaiser Franz Joseph Fjord og derefter op i højde og retur vestover til Kangerlussuaq. Vel tilbage i Kangerlussuaq tager Flemming i mod, og sammen med Rene bliver flyet efterset og sat i hangaren.

Herefter holdes en debriefing om dagens mission og der rapporteres til Arktisk Kommando. I aften vil én af gruppens medlemmer sørge for aftensmad inden alle går tidligt til køjs. For man ved aldrig, hvornår der opstår et behov for at indsætte Challenger flyet til løsning af en konkret opgave i Grønland.

I morgen er det fartøjschefens tur til at stå tidligt op og bage morgenbrød til besætningen inden dagens mission.

(Artiklen er skrevet af Stig André Hansen, medflyvende observatør fra inspektionskutteren Tulugaq)

Se billeder herunder

Powered by Labrador CMS