Sydgrønland i Nordens Hus i Reykjavik

I denne weekend har Destination South Greenland, i samarbejde med Air Iceland, Blue Ice - Narsarsuaq samt Greenland Sagalands - Qaqortoq, holdt sydgrønlandske dage i Nordens Hus i Reykjavik.

Offentliggjort

Dagene blev et tilløbsstykke med flere hundrede besøgende. Udstillingen blev åbnet om fredagen åbnet af Kommunikations Minister Kristjan Møller ved en festlig reception, og aftenen bød på trommedans ved Jeremias Sanimuinnaq fra Qaqortoq, musik ved islandske Palmi Gunnarssons Band samt Storytelling ved Edda Lyberth fra Qassiarsuk/Brattahlid.

Lørdagen bød på foredrag om Sydgrønlands historie, om madtraditioner, bygning af tørvehuse, lystfiskeri og rejsemuligheder og hvert eneste foredrag har været for en fyldt sal. En fotoudstilling med Ivars Silis billeder fra den fantastiske bog ”Kap Farvel” smykkede foyeren i Nordens Hus, hvor de sydgrønlandske turistaktører svarede på spørgsmål fra rejseinteresserede gæster. Edda Lyberth – eventmager i Qassiarsuk/Brattahlid havde tryllet med grønlandske råvarer og lavet en spændende buffet med smagsprøver af sydgrønlandske specialiteter.

Indsatsen for at sikre den fortsatte vækst på flyruten mellem Narsarsuaq og Reykjavik er sket i et tæt samarbejde mellem Destination South Greenland og Air Iceland, som i 2008 givet sig udtryk i mange fælles aktiviteter omkring markedsføring og produktudvikling. Såvel den sydgrønlandske som den islandske turistindustri ser fortsat store muligheder for et udvidet samarbejde.

Arrangementet er blevet til ved hjælp af støttemidler fra North Atlantic Tourist Association (NATA), Qaqortoq kommune og Nukiit-midlerne; ud over de deltagende virksomheders medfinansiering.

Powered by Labrador CMS