efter kritik
Svane til færøsk folketingsmedlem: Bland dig udenom
- Der er intet grundlag for, at det færøske medlem af folketinget Sjúrður Skaale, skal blande sig i forhold til Grønland, siger Jess Svane, efter kritik fra den færøske folketingsmedlem
Fredag langede det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale kraftigt ud mod Grønland ved åbningsdebatten i Folketinget, at landet er ved at opføre en Berlinmur i forbindelse med naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruses (S) forslag om at stramme bemandingsreglerne på trawlere over 24 meter.
- Jeg blev lidt overrasket da jeg i Sermitsiaq i forgårs (torsdag red.) læste, at Grønlands fiskeriminister er på vej med en bekendtgørelse, der siger, at fra 2020 skal 90 procent alle officerer på grønlandske skibe have boet i Grønland i to år, sagde Sjúrður Skaale fra Folketingets talerstol.
Læs: Færøsk kritik: Grønland laver ny Berlinmur
Jess Svane: Bland dig udenom
Men Sjúrður Skaale bør blande sig udenom, mener Siumuts politiske ordfører Jess Svane.
- Der er intet grundlag for, at det færøske medlem af folketinget Sjúrður Skaale, skal blande sig i forhold om Vort Land, som suverænt er Inatsisartuts og Naalakkersuisuts ansvarsområde, skriver Jess Svane i en pressemeddelelse.
Læs: Drastisk indgreb i bemandingsreglerne
Færinger skubbes ikke væk
Han forstsætter:
- Indenfor Rigsfællesskabet er der selvsagt mange forskelligartede interesser blandt de forskellige interessenter, hvilket vi fra Siumut har stor respekt for; også når de udtrykker deres mening om Vort Land. Dog er det ikke noget nyt for os, at nogle af medlemmerne af Rigsfællesskabet overvejende har økonomiske interesser i os, fremhæver Jess Svaner, der opfordrer det færøske folketingsmedlem til at stoppe sin 'kolonibestyrerstil', som han selv formulerer det.
Han påpeger, at ingen der skubber færingerne væk.
- Og kravet om to år er kun ganske naturligt, af den simple grund, at målet hermed er, at beskytte de hjemmehørende grønlændere på virksomhederne, lyder det fra Siumuts Jess Svane.