Svane: Sorgorlov vil udløse store udgifter

Inatsisartutmedlem Peter Olsen har spurgt Naalakkersuisut hvor meget det vil koste landskassen, såfremt man i forbindelse med dødsfald og/eller dødsleje hos den allernærmeste familie kunne få op til seks måneders orlov fra arbejdspladsen i lighed med, hvad der gælder ved barsel, fødsel og adoption.

Beregningerne er komplicerede og behæftet med stor usikkerhed, understreger naalakkersuisoq Jess Svane i sit svar, men i sin yderste konsekvens, hvis alle skulle benytte sig af en sorgorlov, vil regningen løbe op i 137 millioner kroner, bliver det oplyst.

Fire situationer

Departementet har delt udgiften op i fire forskellige situationer og angivet den beregnede udgift.

• Forældre, der mister et barn under 18 år: 2.634.263 kroner
• Forældre, der mister et voksent barn: 6.973.050 kroner
• Personer, der mister en forælder: 121.994.619 kroner
• Personer, der mister en ægtefælle eller samlever: 6.164.176 kroner

Jess Svane understreger, at beregningerne tager udgangspunkt i, at alle, der har ret til sorgorlov, vil gøre brug af retten i det fulde omfang.

- Det reelle beløb må dog formodes at være noget lavere, oplyser Jess Svane, der påpeger, at det er svært at svare på, hvor mange der vil gøre brug af en ordning med sorgorlov og i hvor lang tid.

Manglende overblik

- Tilsvarende er der ikke et fuldt overblik over, hvor mange ansatte, der har en overenskomstbaseret eller en individuelt aftalt ret til løn i forbindelse med tab. Såfremt ordningen indføres med ret til en offentlig ydelse, må det vurderes, at en del ansatte med ret til fuld løn under sygdom vil gøre brug af en sygemelding frem for sorgorlov for at undgå et indkomsttab, skriver Jess Svane.

I det udførlige svar til Peter Olsen har departementet meget detaljeret forklaret om de mange usikkerhedsmomenter og hvilke statistiske forhold, der spiller ind i det komplicerede regnestykke.

Overenskomstanliggende

Afslutningsvis oplyser Jess Svane, at ”Naalakkersuisut ikke har nogle ønsker om politisk indblanding i spørgsmål om arbejdstageres lønrettigheder, da dette er et overenskomstanliggende”.

- Politisk indblanding vil være et brud med hovedaftalen og overenskomstsystemet, som historisk set har stået uden for politisk indblanding og efter Naalakkersuisuts mening bør forblive sådan, skriver Jess Svane.

Læs hele det udførlige svar her