Svær debat i Inatsisartut: Mandens ret til juridisk abort

Der er en debat under opsejling i Inatsisartut, som med garanti vil skille vandene og få én og anden til at tænke: Den har jeg godt nok aldrig hørt før.

Det skriver avisen AG.

Ophavskvinden, Anna Wangenheim, er klar over, at hun med sin forespørgselsdebat tager fat på et vanskeligt spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller nej, men kalder på etiske, kønspolitiske og måske også historiske overvejelser.

- Det er en følsom, men nødvendig værdidebat om, hvordan det enkelte menneske tager et eget ansvar i forhold til at sætte børn til verden, fastslår hun.

Og hvad handler det så om: Kort fortalt at Inatsisartuts medlemmer skal tilkendegive deres holdning til begrebet »juridisk abort«, hvilket ifølge Demokraternes sundhedsordfører kan indføres henblik på ikke at tvinge mænd ind i en forælder-rolle.

- En mand vil aldrig kunne få retten til at bestemme, at en kvinde skal have en fysisk abort. Men skal han have retten til rent juridisk at kunne fraskrive sig barnet? Og hvor længe skal denne ret så gælde? spørger Anna Wangenheim.

- Jeg tror, vi kan blive enige om, at retten til juridisk abort ikke skal gælde til evig tid, men at vi potentielt kan minimere uønskede graviditeter igennem ligestilling. Det nytter heller ikke, at en far hypotetisk skal kunne fraskrive sig et barn efter, at det er født. Måske skal grænsen for en juridisk abort være samtidig med den grænse, der gælder for den fysiske abort, skriver hun i sit skriftlige oplæg til debatten, som er på dagsordenen i midten af maj.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

AG Uge 13 2022

Klik her for at læse