Svækket EU og Brexit kan koste dyrt
Den stigende aktivitet i samfundet i 2017 har sendt flere penge i Landskassen end budgetteret. Brexit og et svækket EU kan imidlertid koste Grønland dyrt.
Det fremgår af Økonomisk Redegørelse 2018, som Departementet for Finanser har offentliggjort i dag onsdag.
- Kommunerne har tilsvarende oplevet en vis stigning i indtægterne. Denne udvikling ventes at kunne fastholdes i 2018, men den skal også vurderes i forhold til et stigende udgiftspres, lyder det indledningsvist i den Økonomiske Redegørelse, der hvert år i august offentliggøres og som tager en temperaturmåling på Selvstyrets økonomi.
Rubin-indtægter
Redegørelsen peger på, at eksporten af rubiner vil bidrage til eksportvæksten i 2018, og så har Selvstyret en forhåbning om at anorthositminen ved Kangerlussuaq kan blive færdiggjort og bidrage med indtjening via produktion allerede i 2019.
Økonomisk Råd har vurderet, at væksten i bruttonationalproduktet vil lande på mellem tre og fire procent i år – måske lidt mindre. Væksten vil fortsætte i 2019, men mindre afdæmpet.
Læs hele rapporten: Økonomisk Redegørelse 2018
Rejeeksporten udgør 40 procent af den samlede værdi af hele vareeksporten i 2017. I år er rejekvoten forhøjet fra 90.000 til 101.250 tons og med fortsat høje rejepriser ”er der grundlag i 2018 at opnå en meget god økonomi i rejefiskeriet”, fastslår redegørelsen.
Galopperende fiskeriafgifter
Fiskeriet bidrager i den grad til Landskassen via fiskeriafgifter.
Som det ses af grafen er en kombination af højere priser, større mængder og afgifter på langt flere fiskearter fået kurven til nærmest at gå lodret op i vejret for med hastige skridt at næreme sig et beløb på 400 millioner kroner.
Råstoffer og turisme
Redegørelsen glæder sig over stigende mineralpriser, hvilket giver forhåbning om øget aktivitet på råstofområdet. Turismen fremhæves også som en branche, hvor det går fremad og henviser til de senere års stigninger i hotelovernatninger. Redegørelsen forholder sig imidlertid ikke til det store fald i hotelovernatninger for 2. kvartal i år, som Grønlands Statistik har udsendt i dag.
Storbritanniens udmeldelse af EU og dermed et svækket EU giver bekymring, da det kan forringe Grønlands indtægter på flere måder.
Det frygtes, at grønlandske fiskerieksport kan blive mødt af importtold og veterinærkontrol, hvilket vil blive kostbart.
Usikkerhed om partnerskabsaftale
Desuden peger redegørelsen på, at Grønland via en partnerskabsaftale med EU i perioden 2014-2020 har modtaget støtte til et uddannelsesprogram, der løber op i cirka 1,6 milliarder kroner. Forventningen er, at partnerskabsaftalen bliver forlænget, men størrelsen af det fremdige beløb er usikkert.
Ifølge koalitionsaftalen er den overordnede målsætning:
- Økonomisk selvbåren
- Balanceret finanspolitik
- Fornuftige dispositioner, der bunder i visioner og målsætninger.
De tre punkter betyder i praksis blandt andet følgende, oplyser redegørelsen:
”Nye udgiftskrævende initiativer (herunder forslag til nye love) skal enten være: 1) indtægtsskabende, 2) Udgiftsdæmpende, 3) Uomgængelige i forhold til allerede vedtagen lovgivning, fastslåes det blandt andet.