Supermodel besøger Grønland

Det er uklart, om det skyldes global opvarmning, men en af verdens hotteste supermodeller har været i Grønland

Bar Refaeli i Grønland. Foto: Instragram
Offentliggjort

Det er ikke kun verdens politiske ledere, der nu flokkes om Grønland.

Den israelske supermodel Bar Refaeli har således øjensynligt besøgt Grønland.

I hvert fald uploadede hun forleden et billede taget i Grønland på sin profil på fototjenesten Instagram.

Ifølge flere internationale medier fandt besøget sted onsdag, men det har Sermitsiaq.AG ikke kunnet få bekræftet - og at dømme efter sollyset på billedet, er der muligvis tale om et ældre billede, som bare først er blevet uploadet nu.

27-årige Bar Refaeli er en af verdens bedst betalte modeller og har også opnået berømmelse uden for modeverdenen – blandt andet gennem sit nu forliste forhold til en superstjerne fra filmens verden, nemlig Leonardo DiCaprio.

Bar Refaeli er flere gange blev kåret som verdens ’hotteste’ kvinde og det får i forbindelse med det aktuelle billede flere medier til at gøre sig vittige med, at global opvarmning nu uomtvisteligt er kommet til Grønland.

Powered by Labrador CMS