Sundhedsuddannelser flyttet
Sygeplejerskeuddannelsen bliver lagt ind under Universitetet. Samtidig bliver der oprettet en brancheskole for de grundlæggende sundhedsuddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsuddannelser bliver lagt ind under Universitetet. Flytningen af sygeplejerskeuddannelsen er en konsekvens af Universitetsloven. Udover vil der blive oprettet en brancheskole for de grundlæggende sundhedsuddannelser. Aftalen vil gælde fra den 1. november 2008.
Selvom sundhedsuddannelserne bliver lagt ind under Universitetet bliver der ingen fyringer.
- Ingen medarbejdere bliver fyret, oplyser Ann Birkekær Kjeldsen, souschef i Departementet for Familie og Sundhed i en pressemeddelse.
Sundhedsddannelserne er underlagt Departementet for Familie og Sundhed, men vil nu i fremtiden høre under Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Kursus- og efteruddannelsesafdelingen overgår til Sundhedsledelsen. Mens Center for Sundhedsuddannelser på Jagtvejen i Nuuk bliver en brancheskole, men det vil fortsat huse sygeplejerskeuddannelsen, de grundlæggende sundhedsuddannelser og kurservirksomhederne.
Brancheskolen får ansvaret for økonomien og driften af bygningerne. De andre uddannelser og kursusvirksomheden kan stadig benytte alle faciliteter og services.