Annonce
Sundhedsområdet: Lad Danmark tage ansvaret
Ventelister, klager, mangel på læger og dialog med politikerne. Sundhedsvæsenet er blevet et valgkampstema. AG har hørt borgernes mening, og flertallet er ikke i tvivl.
FOLKETINGSVALG Valgkampen til Folketingsvalget er i sin slutspurt. Ledelsen i Mediehuset Sermitsiaq.AG har derfor - af publicistiske og demokratiske grunde – besluttet at optimere valgdækningen på nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG. Du vil derfor de næste dage ekstraordinært kunne læse udvalgte valgartikler fra de to landsdækkende betalingsaviser Sermitsiaq og AG. God læselyst.
Annonce
I 30 året for hjemtagelsen af sundhedsvæsenet er området blevet et af de hotteste emner i valgkampen til det forestående valg til Folketinget 1. november.
De politiske partier står i kø at fiske stemmer på forbedringer af et udsultet sundhedsvæsen, som af flere årsager har svært at drive på verdens største ø og med en spredt befolkning på 56.000. Et velfærdsgode til 1,5 milliarder kroner – en tredjedel af bloktilskuddet.
Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992 og er forankret i Selvstyreloven, hvori der blandt andet står, at Danmark ikke kan tilbagetage områder Grønland har hjemtaget. Uagtet det faktum er alle partier enige i, sundhedsområdet er udfordret både økonomiske, geografisk og på mangel på personale.
AG har været på gaden for at tage temperaturen på et af de varmeste emner til Folketingsvalget 2022: Burde man forsøge at få Danmark til at overtage sundhedsområdet igen.
Karl Sanimuinaq, Ittoqqortoormiit:
- Jeg synes, det vil være en god ide, hvis staten blev overdraget det grønlandske sundhedsvæsen. Behandlingen er helt sikkert bedre i Danmark end her. Som det kører nu, fungerer det jo ikke optimalt. Det er helt tydeligt, at Grønland ikke selv kan løfte opgaven. Så jeg synes, vi skal lade staten overtage det område.
Jørgen Spring:
- Egentlig synes jeg ikke, jeg skal blande mig i politik, og nu har vi jo hjemtaget området og har haft det i 30 år. Men man burde måske nok lade Danmark varetage sundhedsområdet. På den anden side, så kunne man også arbejde på at få det, vi har, til at fungere og i stedet vidensdele med de lande, vi er omgivet af. Måske kunne man hæve skatten med to procent, så vi kunne magte opgaven bedre. Men det er jo helt tydeligt for enhver, at det, vi har nu, slet ikke fungerer.
Karla Bisgaard:
- Sundhedsområdet fungerer jo ikke. Men jeg er faktisk lidt i tvivl om, det er en god ide at lade staten varetage opgaven. Grønland har jo selv ansvaret for området. Men når man så læser de triste historier i avisen om de gange, hvor sygdom koster menneskeliv, fordi man her i Grønland ikke løfter opgaven godt nok, så bliver jeg i tvivl. Jeg kan ikke svare klart på spørgsmålet om, sundhedsvæsenet skal tilbage til staten, jeg ved det ikke.
Ove Frank Heilmann:
- Nej, vi skal ikke sende opgaven med at drive vores sundhedsvæsen tilbage til staten. Vi har jo hjemtaget området. Men det er jo tydeligt, at det ikke fungerer, som det er i øjeblikket. Jeg synes hellere, vi skal beholde området og så få gjort det bedre. Vi må se på, hvordan vores naboer – eksempelvis Island – formår at drive et sundhedsvæsen. Det kunne vi nok lære noget af. Det er klart, at området skal forbedres. Men jeg har ikke en løsning på, hvordan man konkret skal gøre det.
Lena Holm:
- Jeg tænker, det måske nok er en god ide at lade sundhedsområdet blive overtaget af staten. Jeg kan jo læse i medierne, at for nogle er behandlingerne ikke tilstrækkelig, senest om den stakkels kvinde, som ikke kan blive godkendt til eksperimentel kræftbehandling, så berører det jo én dybt. Grønland har ekstrem mangel på fagfolk i sundhedsvæsenet, men ingen kan jo trylle, der er jo lægemangel i alle de nordiske lande. Men jeg tænker, hvis man kunne tilbyde lægerne en højere løn, så ville det blive mere attraktivt for fagpersonale at søge job her i Grønland. Det er tydeligt, at man politisk bliver nødt til at gøre noget ved de problemer, der er på sundhedsområdet. Som det er nu, kører det ikke optimalt.