Sundhedsfolk er uenige om adgang til fødesteder

De senere år har flere fødesteder her i landet været ramt af midlertidige lukninger på grund af personalemangel. Hver gang et lokalt fødested har måttet lukke, har det medført stor debat, da det medfører, at gravide i endnu højere grad må rejse for at føde.

Naalakkersuisut har indtil videre ikke svaret konkret på, hvor mange fødesteder de ønsker men har i stedet henvist til en igangværende undersøgelse af spørgsmålet.

Nu foreligger undersøgelsen, og den serverer ikke et klart svar til Naalakkersuisut på et sølvfad. Der er nemlig en vis uenighed blandt fagfolk i forhold til antallet af fødesteder. Afvejningerne går mellem sikkerhed ved fødslen og tryghed for den fødende ved det at føde tæt på hjemmet.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udført undersøgelsen, hvor 14 sundhedsfagprofessionelle og 20 gravide familier/familiemedlemmer er blevet interviewet.

Seks fødesteder eller yderligere centralisering?

De interviewede familier ønsker at føde både med den bedst mulige sundhedsfaglige sikkerhed og så tæt på hjemmet som muligt. De sundhedsprofessionelle har dog delte meninger i forhold til, hvordan de to hensyn bedst forenes:

- Nogle mener, at fødsler af sundhedshensyn bør centraliseres yderligere, end de er i dag, mens andre anbefaler, at borgerne tilbydes at kunne føde på alle fem regionshospitaler og i Tasiilaq, står der i rapporten.

Sætter ikke tal på fødesteder: Henviser igen til undersøgelse

Alle er enige om, at hvis det udelukkende handler om familiens trivsel, bør fødslen foregå så lokalt som muligt, men manglen på personale gør det vanskeligt at opnå den ønskede sikkerhed.

Sundhedskommissionen har i sin betænkning anbefalet, at antallet af fødesteder reduceres til tre og på sigt to med henblik på at kunne sikre et godt beredskab på fødestederne, som kan tage affære, hvis der skulle opstår komplikationer under fødslen.

Kirurgisk beredskab er afgørende - for de fleste

Det helt store problem er at sikre kirurger på alle fødesteder, således der er beredskab til eksempelvis at udføre et kejsersnit. En mulighed for flere fødesteder kunne være jordemoderledet fødesteder uden kirurgisk beredskab.

Men undersøgelsen fra instituttet konkluderer, at det kun er få jordermødre, der ønsker fødsler uden dette beredskab:

- Nærværende undersøgelse peger på, at de færreste jordemoderfaglige informanter ønsker at indgå i et jordemoderledet fødested uden kirurgisk beredskab. De bakker op om muligheden for et jordemoderledet fødested i Nuuk, hvor der forefindes et beredskab.

Debatten må fortsætte

- De få fagprofessionelle, som mener, at et jordemoderledet fødested kunne være en mulighed, mener også, at borgerne således bør informeres om og være indforstået med, at man på et jordemoderledet fødested uden beredskab ikke vil kunne håndtere alle akutte fødselssituationer, står der i rapporten.

Institut for Folkesundhed konkluderer, at der er behov for fortsatte drøftelser blandt "borgere, fagfolk og politikere for at komme til enighed omkring, hvilken fødselsbetjening man kan tilbyde fremadrettet."

Hvis der skal foretages lukninger af fødsesteder, bør planlægningen ske i god tid, lyder anbefalingen.

Præsenterer fire udviklingsmuligheder

Undersøgelsen kommer altså ikke med en klar anbefaling vedrørende antallet af fødesteder, men den kommer med fire udviklingsforslag på baggrund af resultaterne:

1. Fra fødsel til fødesituation - det skal være opmærksomhed på, at ellers sunde og velfungerende gravide familier kan blive sat i en sårbar position i forbindelse med en fødselsrejse.
2. Tilstræbe fast bemanding og beredskab på de eksisterende fødesteder - de skiftende ansættelser og vakante stillinger skaber utryghed for de øvrige medarbejdere på fødselsområdet.
3. Ansættelse af jordemødre på de større sundhedscentre - det anbefales, at der ansættes jordemødre på alle de større sundhedscentre i landet, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er normeret jordemødre.
4. Dialog på tværs af fagligheder og mere brugerinddragelse - borgerne skal have viden om, hvad der er realistisk og muligt i forhold til landets fødesteder, herunder fordele, ulemper og konsekvenser ved de forskellige scenarier. På den baggrund vil borgerne være bedre rustet til at blive inddraget i diskussioner om fremtidens fødselsbetjening.