Sundhed: Høje udgifter til vikarer i år

Det tegner til at udgifterne til sygeplejerske- og lægevikarer bliver høje i 2018

Offentliggjort

24 millioner kroner har sundhedsvæsenet indtil udgangen af juni i år brugt på læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale ansat via vikarbureauer.

Til sammenligning var udgiften for hele 2017 på 33 millioner kroner og året før på 34 millioner kroner. Så hvis udviklingen fortsætter ender udgifterne for i år et godt stykke højere oppe.

Det fremgår af et svar på et §37-spørgsmål fra Malene Vahl Rasmussen (D).

Naalakkersuisoq for sundhed, Doris J. Jensen (S) gør i sit svar rede for, at der væsentligt dyrere at ansætte læger og sygeplejersker via vikarbureauer. For lægernes vedkommende er det dobbelt så dyrt som en fastansat og for sygeplejerskerne er det 50 procent oven i.

Der er omtrent 100 lægestillinger i sundhedsvæsenet og 300 sygeplejerskestillinger. Af dem er henholdsvis 50 og 110 fastansatte. 35 sygeplejersker er vikaransatte og det samme gælder for syv læger. Derudover er omtrent 150 sygeplejersker ansat i korttidsstillinger efter samme overenskomst, som de fastansatte.

LÆS MERE OM PROBLEMSTILLINGEN:
Sana lukker sengepladser i sommerferien
Manglen på sygeplejersker presser det faste personale
Personalemangel øger risikoen for fejl

Powered by Labrador CMS