Succes med praktikpladser

Grønlands Handelsskole bryster sig af stort antal praktikpladser i år.

Offentliggjort

I år har Grønlands Handelsskole optaget et stort antal elever og studerende, der har fundet praktikplads. Det er især inden for TNI-uddannelsen (Handelsskolens Grunduddannelse) samt den Grønlandske Akademiuddannelse (NI-2 Akademiuddannelsen), at det grønlandske erhvervsliv har stillet et meget stort antal praktikpladser til rådighed, oplyser Handelsskolen i en pressemeddelelse.

På TNI-uddannelsen har 48 virksomheder skrevet praktikkontrakt med nye TNI-elever inden for butiks- og administrationslinierne. Af de 48 virksomheder er 26 i Nuuk, 5 i Maniitsoq samt 17 i Sisimiut. På den Grønlandske Akademiuddannelse har Handelsskolen i år rekordoptag med 17 studerende, der har fundet praktikplads.

Udmeldingen fra Handelsskolen står i kontrast til andre erhvervsuddannelser. Studievejlederen i Jern og Metal skolen Ado Egede siger ifølge knr.gl, at der er over 300 unge som ikke starte deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads.

- Der har været 442, der har ansøgt til de 30 forskellige valgmuligheder i Jern og Metal skolen. Udover 442 ansøger er der kun 83 studerende der fik deres praktikplads, og som startede deres uddannelse, siger Ado Egede til KNR.

Alene i selve Nuuk er der 51 unge der ikke kan starte deres uddannelse i Jern & Metalskolen, fordi de ikke har en praktikplads.

Powered by Labrador CMS