Tasiilaq

Stribe af tiltag søsættes i Tasiilaq

Østkystbyen Tasiilaq er særligt ramt af sociale udfordringer, og nu sættes der ind på en lang række områder, oplyser naalakkersuisoq Sara Solsvig.

Tasiilami unammilligassarpassuaqarpoq.
Offentliggjort

Det er inden for uddannelse, beskæftigelse, social og sundhed, at Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq har fokuseret nye tiltag.

Af ekstraordinære indsatser nævner Sara Olsvig følgende i en pressemeddelelse:

  • Hjælp til sagsbehandling af børne- og ungesager,
  • Opstart af rådgivningsassistentuddannelsen for et hold på Østkysten,
  • Afholdelse af kurser for fagpersonale i metoden Familierådslagning,
  • Etablering af mandegrupper,
  • Bevilling af tilskud til etablering og istandsættelse af familielejligheder og krisecenter
  • Indgåelse af en samarbejdsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq for at sikre fremgang for fiskerierhvervet.

Sara Olsvig oplyser desuden, at man vil lave et behandlingsforløb for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Ligeledes vil der i år blive igangsat en undersøgelse af muligheden for etablering af en uddannelsesinstitution i Tasiilaq. Herudover er Tasiilaq valgt som pilotby for indsatserne i Naalakkersuisuts Tværfaglige Koordinationsgruppe under Det Centrale Forebyggelsesudvalg.

Viljen skal være til stede

- De sociale udfordringer i Tasiilaq skal tages alvorligt. Det er netop derfor, at Naalakkersuisut har igangsat en lang række initiativer på forskellige områder i Tasiilaq. Det er dog vigtigt at understrege, at udfordringerne i Tasiilaq ikke kan løses af Naalakkersuisut alene. Også lokalt skal der være en vilje til forandring. Indsatsen kræver også, at Kommuneqarfik Sermersooq bidrager med tiltag, der kan forbedre situationen i Tasiilaq, udtaler Sara Olsvig.

Powered by Labrador CMS