Støtter Grønlands hvalfangst

Den britiske regering gør alt for, at Danmark skal stemme for et total forbud mod al hvalfangst. Derfor arrangerede den mandag et seminar mod hvalfangst i Landstingssalen på Christiansborg. Den britiske fiskeriminister Jonathan Shaw udtrykte sin støtte til Grønland i sin tale. Men den grønlandske delegation er skeptisk over for den britiske melding.

Den britiske fiskeriminister Jonathan Shaw (L), som er taget til Danmark for at informere om hvalfangstens ikke humane metoder, var i sit oplæg positiv overfor dengrønlandske hvalgangst:

– I dag vil jeg meget gerne høre synspunkter fra mine venner, der repræsenterer Grønland, og jeg føler, det er vigtigt, at udtrykke Storbritaniens støtte til oprindelige folks bæredygtig hvalfangst, som er kendt i IWC, sagde Jonathan Shaw.

Den britiske fiskeriminister advaarede imidlertid også mod Danmarks støtte til den traditionelle fangst, fordi den i sidste ende betyder støtte til kommerciel hvalfangst.

– Der må findes en løsning på dette problem, den grønlandske kvote bør være adskilt fra de veludviklet kommercielle lande som Japan og Norge. I dag falder den grønlandske kvote sammen med de lande, der har kommerciel hvalfangst, og det kan ikke være rigtigt, sagde Jonathan Shaw til Sermitsiaq.gl under seminaret på Christiansborg.

– Vi må tale mere sammen om dette ømtålelige emne. Jeg kan godt forstå, hvis der er bekymring fra grønlandsk side, men Storbritanien støtter fuldt ud oprindelige folks kvote, og vi har ingen problemer med hensyn til den grønlandske bæredygtig hvalfangst, sagde Jonathan Shaw.

Oplægsholderen fra det grønlandske hjemmestyre direktør Amalie Jessen er imidlertid skeptisk overfor den britiske melding.

– Jamen, det er en dobbeltmoralsk melding. Hvis Storbritanien støtter oprindelige folks kvoter, kan de også støtte den japanske mindretals gruppes kvote, sagde Amalie Jessen efter seminaret til Sermitsiaq.

På seminaret på Christiansborg savnede Amalie Jessen de grønlandske folketingspolitikere.

– Det er første gang i den tid, jeg har arbejdet for hvalfangst, at der bliver er et sådant arrangement på Christiansborg og det ærgrer mig, at de grønlandske folketingspolitikere ikke er her for at markere Grønland, sagde Amalie Jessen, der i øvrigt mener, at seminaret foregik uden store overraskelser.

Amalie Jessen understregede i sit oplæg, at der i dag i Grønland ikke foregår kommerciel hvalfangst.

– Hvorfor skal jeg tale om kommerciel hvalfangst, var spørgsmålet, da jeg fik invitationen fra arrangørerne. For det første må Grønland ikke eksportere hvalprodukter, vi må kun føre hvalfangst under kategorien oprindelig folks bæredygtig hvalfangst med et begrænset antal hvaler og på ganske få hvalsorter.

– For det andet er der et moratorium om kommerciel hvalfangst i IWC og for det tredje forbyder Washington konventionen – the Cities – al eksport og import af hvalprodukter, og sådan har det været siden 1980-erne, sagde Amalie Jessen i talen.

Hun understregede også, at Grønland holder skarpt øje med hver eneste hvalfangst. Men hun kan ikke forstå, hvorfor man ikke interesserer sig mere for hvalfangernes forhistorie, som også de engelske hvalfangere deltog i, og som er årsag til, at hvalerne i dag er kvoterede. Grønlændernes fangst har aldrig truet bestandene.

– I dag ved vi, at ingen interesserer sig for at gå tilbage til den oprindelige historie, hvor de europæiske hvalfangere, som også inkluderer de engelske hvalfangere, kæmpede for at skaffe hvalernes olie ressource og hvalbarder til dronningens kjoler, sikke en spild af god mad dengang, sagde Amalie Jessen til den britiske og danske forsamling.