Støttekorps skal hjælpe udsatte grønlændere

Alt for mange grønlændere i Danmark lever fortsat på gaden eller henslæber en sølle tilværelse med misbrug uden den nødvendige kontakt til socialforvaltningen i den kommune, de bor i.

Derfor afsætter partierne bag satspuljen for 2017 nu 46,4 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe grønlændernes sociale udsathed i Danmark.

Læs: 46 mio til udsatte grønlændere

Ikke godt nok
Og ifølge socialminister Karen Ellemann er der god brug for indsatsen.

- Det er bare ikke godt nok, når så mange grønlændere i Danmark ikke lykkes med at få fodfæste og ender med at leve et marginaliseret liv med misbrug, hjemløshed og uden kontakt til det samfund, de er en del af, siger hun.

10 af de 46,4 millioner kroner bliver sendt til Grønland for at understøtte Selvstyrets indsats over for børn og unge.

Se video: Udsatte grønlændere til debat på Christiansborg

Støttepersoner
Af de resterende 36,4 millioner er godt halvdelen afsat til et nyt initiativ med et korps af særlige støttepersoner til de udsatte grønlændere.

Dette korps skal dels bestå af kommunalt ansatte, der skal have en særlig indsigt i grønlandsk kultur og gerne kunne sproget.

Dels skal det bestå af frivillige, der skal opsøge grønlænderne og være en støtte, der ikke repræsenterer det kommunale system.

- Jeg tror, vi gør noget klogt ved at kombinere den professionelle og den frivillige støtte. Det vil, tror jeg på, give dem et bedre udbytte af de sociale tilbud, man i dag får alt for lidt ud af, siger socialministeren.

Ikke begejstret
I Det Grønlandske Hus i Aalborg er direktør Søren Stach Nielsen dog ikke begejstret over prioriteringen af satspuljemidlerne.

- Vi er jo glade for, at der kommer flere penge, men det skuffer mig, at en stor del øremærkes til særlige støttepersoner, for de er der jo i forvejen fra både kommunerne og flere ngo'er, siger han.

- Men det nye skulle være, at støttepersonerne skal have særligt kendskab til grønlandsk kultur og sprog?

- Jo, men de er der jo også i forvejen.

- Hvad skulle pengene så i stedet bruges til?

- Der kommer flere og flere til fra Grønland, og dem, der kommer, er oftest ikke de mest socialt stærke. Derfor burde vi fokusere mere på at stoppe tilførslen af udsatte grønlændere.

- Hvordan?

- Der er mange gode projekter uden om det kommunale system, der lærer de nytilkomne, hvad det vil sige at bo hernede, og det ville være bedre at bruge penge på at koordinere de projekter end bare at lave mere af det samme, siger Søren Stach Nielsen.

Ikke nok fokus
På Christiansborg er Inuit Ataqatigiits (IA) repræsentant i Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen, dog ikke begejstret for kommunernes hidtidige indsats over for de udsatte grønlændere.

- Generelt har kommunerne ikke haft tilstrækkeligt fokus på grønlænderes særlige behov i Danmark, siger hun.

- Men det er vel det, der sker nu med de nye støttepersoner?

- Ja, indsatsen kræver i hvert fald, at man har et kendskab til den grønlandske kultur og helst også det grønlandske sprog. Men om det vil virke, må tiden jo vise, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Da grønlændere er danske statsborgere findes der ikke en eksakt opgørelse af, hvor stor gruppen af udsatte er.

Flere instanser anslår dog, at der er tale om 1.000 - 1.500 personer.

/ritzau/