Stort fald i reje-indhandlingen
Indhandlingen af rejer faldt dramatisk i januar i år i forhold til samme måned i 2018.
Rejefiskerne har igennem de seneste fire år aldrig indhandlet så få rejer, som det var tilfældet i januar i år.
Annonce
I forhold til 2018 var de indhandlede rejemængder i år 40 procent mindre. En tilbagegang fra 3.899 ton til 2.328 ton, viser friske tal fra Grønlands Statistik.
Det skal siges, at der i januar 2018 blev indhandlet usædvanligt mange rejer set i forhold til de foregående år.
Ikke kun rejer
Tilbagegangen gælder ikke kun rejer, men også hellefisk og torsk, hvis man ser på indhandlingen samme måned året før. Indhandlingen af hellefisk lå dog over niveauet fra januar 2017.
Således blev der i januar 2019 indhandlet 1.605 ton hellefisk mod 1.858 året før og 1.288 ton i 2017.