Største stykke valgspæk?
Hvilke valgløfter uden nogle former for finansiering husker du fra valgkampen
En kunstgræsbane i Ilulissat. En døve- og en blindeskole. Fri motion i arbejdstiden. En lufthavn i Tasiilaq.
Det er blot nogle af eksemplerne på valgspæk fra den just overståede valgkamp. Men måske husker du langt flere. I så fald vil vi mægtig gerne høre fra dig. Sermitsiaq prøver at indsamle alle eksempler på valgspæk for herefter at rangordne dem alt efter hvilket stykke valgspæk, der er dyrest. På den måde kan vi få en liste, der viser, hvilket valgspæk der er forbundet med de største udgifter at gennemføre.
Vi definerer valgspæk som udtryk for generøse løfter til vælgerne uden nogle former bud på finansiering, bud på realisering eller bud på prioritering af de penge, der skal gå hertil.
Det vil sige, at siger en kandidat for eksempel, 'at vi skal have en lufthavn til Tasiilaq, fordi det være godt for indbyggerne,' betragter vi dette som et stykke valgspæk.
Men har kandidaten eksempelvis peget på en anden lufthavn, der skal lukkes eller aldrig bygges til fordel for en lufthavn i Tasiilaq, mener vi ikke, der er tale om valgspæk.
Skriv endelig eksempler på valgspæk i kommentarfeltet eller indsend valgspæk til nyvold@sermitsiaq.gl