Sermersooq
Større åbenhed i folkerigeste kommune
Det er nu muligt at se kommunalbestyrelsesmedlemmers spørgsmål til administrationen samt administrationens svar i Kommuneqarfik Sermersooq
Borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq, der er den folkerigeste kommune i Grønland, får nu bedre indsigt i, hvad der sker i kommunen.
For det er nu muligt at se kommunalbestyrelsesmedlemmers spørgsmål til administrationen samt administrationens svar på kommunens hjemmeside.
Læs: Økonomidirektør overtager foreløbig roret
Det næste skridt
Sermersooq oplyser også, at det næste skridt bliver, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsesmedlemmer frivilligt kan registrere deres økonomiske interesser og hverv, som vil fremgå på sermersooq.gl.
Persondataloven træder i kraft i Grønland den 1. december 2016, og det forventes derfor, at oplysningerne vil fremgå på kommunens hjemmeside fra den 12. december.
Læs: GE klager over Sermersooq til tilsynsrådet