Storm væltede mindre helikopter

Brandvæsenet rykkede tirsdag ud til lufthavnen i Nuuk, da en alarm blev aktiveret på grund af en væltet helikopter.

Politi
En mindre helikopter væltede i lufthavnen
Offentliggjort

Tirsdag eftermiddag opfordrede beredskabet i Nuuk til, at byens borgere holdt sig inden døre, da der var varsel om vindstød af orkanstyrke over hovedstaden.

Vagtchef hos Grønlands Politi Carl Sværd oplyser torsdag morgen til  Sermitsiaq, at stormen foranledigede enkelte anmeldelser.

Blandt andet rykkede brandvæsenet ud, da en brandalarm blev aktiveret i Nuuks lufthavn.

Vagtchefen fortæller, at alarmen var blevet aktiveret, fordi en mindre enkeltmands helikopter var blevet væltet af den kraftige blæst.

Helikopteren stod stille i lufthavnen og var ubemandet, da hændelsen skete, og ingen kom til skade. Brandvæsenet var på stedet for blandt andet at kontrollere for mulig forurening.

Derudover fik politiet melding om nogle metalplader fra en virksomhed, som var blæst omkring, men politiet har ikke oplysninger om, at der skulle være sket større materiel skade.

Powered by Labrador CMS