Politiet advarer:
Storm kan skabe raketkaos
Nytårsstorm på vestkysten kan skabe farlige situationer i aften
Grønlands Politi advarer om, at aftenens udsigt til stærk vind, nogle steder storm, kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke er opmærksom under affyring af nytårsraketter.
- Kraftig blæst vil hærge det meste af det vestlige Grønland nytårsnat. Vær derfor ekstra forsigtig med fyrværkeriet, da der kan være fare for, at raketter o. lign pludselig ændrer retning efter affyring, skriver politiet på deres facebooksite.
Meteorologerne forudsiger, at det især er i vest og syd, at der er risko for kraftig vind.
- Vest- og Sydgrønland får … frisk til hård vind fra øst og sydøst, der i den sydlige del i løbet af formiddagen tiltager til mellem hård kuling og storm fra sydøst og syd med risiko for vindstød af orkanstyrke, forudsiger DMI.
Læs også: Dobbelt orkanstyrke på Færøerne
Deres kolleger i Norge er enige om, at det kan blive en blæsende nyårsaften. Deres udsigt for Nuuk lyder på:
- Stærk kuling, 20 m/s fra syd-sydøst, fremgår det er yr.no.
Husk brillerne
Politiet opfordrer derfor alle til at tage de nødvendige forholdsregler, når man går udendørs under raketaffyringen.
- Husk nu at bruge sikkerhedsbriller eller lignende beskyttelse, også selvom du bare står og ser på, skriver Grønlands Politi.