Store fondsbevillinger til corona-forskning: Går det for stærkt?

I Danmark, og i store dele af verden, bliver der i anledning af krisen forsket intensivt i COVID-19. I al hast er flere hundrede millioner kroner på få uger blevet uddelt til en lang række forskningsprojekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med pandemien.

Nogle forskere har fået penge fra statslige råd og fonde. Andre fra private - for eksempel Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden, Lundbeckfonden eller Carlsbergfondet.

Normalt bruger fondene flere måneder på at vurdere de ansøgninger, forskerne sender ind. Men under coronakrisen har de klaret det på få uger, selv om de i mange tilfælde har fået hundredvis af ansøgninger, skriver Videnskab.dk.

- En advarselslampe lyser, når der bliver sat så meget ny forskning i gang på meget kort tid, siger David Budtz Pedersen, der er professor mso og forskningsleder på Humanomics Research Centre ved Aalborg Universitet København.

Novo Fonden er ikke bekymrede

I en situation som under coronakrisen, hvor der på få uger uddeles store bevillinger, øges risikoen for, at der overproduceres forskning indenfor nogle få områder, mens andre vigtige afspekter af coronakrisen ikke bliver undersøgt, frygter David Budtz Pedersen og flere andre forskere, Videnskab.dk har talt med.

- Jeg har ingen grund til at tro, at fondene giver penge til forskning af lavere kvalitet end normalt. Men der er risiko for, at det går for stærkt, både med uddeling af fondsmidler, gennemførsel af studier og ikke mindst den hurtige publicering i videnskabelige tidsskrifter, siger David Budtz Pedersen.

Videnskab.dk har viderebragt hans bekymring til Novo Nordisk Fonden, som i skrivende stund har givet 366,2 millioner kroner til coronarelaterede projekter og dermed er den største bidragsyder i forbindelse med krisen.

Senior vicepræsident Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er ansvarlig for fondens særbevillinger til corona-forskning, siger:

- Jeg har svært ved at se, at der kan blive lavet for meget forskning. Vi står med en ny og ukendt sygdom med betydelig dødelighed. Selv med al den forskning, der kører, er der stadig meget, vi ikke ved.

Travlheden med at få uddelt akutte corona-bevillinger er ikke gået ud over forskningens kvalitet, forsikrer han:

- Vi er fuldstændig trygge ved, at de projekter, vi har udvalgt, har høj videnskabelig kvalitet. Vi har evalueret hver eneste ansøgning grundigt og står inde for kvaliteten af alle de projekter, vi har støttet, siger senior vicepræsident Niels-Henrik von Holstein-Rathlou fra Novo Nordisk Fonden.

- Vi modtog 460 ansøgninger i løbet af to uger. Alle i fonden har ligget vandret for at bedømme dem. Vi har blandt andet seks-syv højt kvalificerede professorer ansat, som har set på ansøgningerne, og vores bestyrelse er mødt ind til to møder om ugen for at tage den endelige beslutning om, hvilke projekter vi skal støtte.

Forskningen er accelereret

Men det er ikke kun hos fonde, det går stærkt. Også de videnskabelige tidsskrifter laver i anledning af coronakrisen lynhurtig kvalitetskontrol af forskningen. David Budtz Pedersen og andre forskere, fortæller til Videnskab.dk, at der er sket en 'covidisering' af forskningen.

Med det mener han, at meget forskning, der allerede var i gang før coronakrisen, i øjeblikket bliver omformuleret, så det handler om virussen og den afledte sygdom, COVID-19.

Peter Dalsgaard, der er professor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet, kan genkende problematikken:

- Det er en generel problemstilling, at der bliver publiceret utroligt meget, men for tiden er det accelereret, fordi der er ekstremt mange fonde og statslige institutioner, der alle sammen kaster sig over det samme felt, siger Peter Dalsgaard, der også er formand for Forskningspolitik Udvalg for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.