Stor nettogevinst i lufthavnsaftale

Den samfundsøkonomiske gevinst, hvis den danske stat går ind og bliver medejer af Kalaallit Airports, er nu opgjort. Resultatet på bundlinjen er en gevinst for samfundet på 339 millioner kroner.

Jørgen Schultz-Nielsen

Offentliggjort mandag 01. okt 2018 06:01

Det er Naalakkersuisoq for Infrastruktur Simon Simonsens departementet, der har vurderet effekten af statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kim Kielsens aftale, der afventer et flertal i såvel Inatsisartut som Folketinget.

Annonce

På grund af statens tilbud har man lavet et ændringsforslag til lufthavnspakken, som skal andenbehandles i Inatsisartut den 15. oktober.

Det viser sig nu, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at bevare Kangerlussuaq Lufthavn med en 1.500 meter landingsbane. Det var ikke tilfældet tidligere.

Nutidsværdien af Alternativscenarie 1 øges fra 280 mio. kr. til 619 mio. kr. og øger forskellen til Basisscenariet fra 1.365 mio.kr. til 1.704 mio. kr.

Nutidsværdien af Alternativscenarie 2 øges fra minus 241 mio. kr. til et plus 98 mio. kr. og øger forskellen til Basisscenariet fra 844 mio. kr. til 1.183 mio. kr.

2 scenarier

Alternativscenarie 1

Består af heliporte i både Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat udbygges til atlantlufthavne med banelængder på hver 2.200 m.
Der bygges en ny regional lufthavn i Qaqortoq med banelængde på 1.500 m.

Alternativscenarie 2

Udbygges Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat til atlantlufthavne med banelængder på hver 2.200 m.
Der bygges en ny regional lufthavn i Qaqortoq med banelængde på 1.500 m.
Kangerlussuaq Landingsbane ændres til 1.500 meter og Narsarsuaq ændres til heliport.

To modsatrettede elementer

Til grund for beregningerne bemærkes det, at der er to modsatrettede elementer, man skal tage hensyn til. Når Staten bliver medejer vil udbytterne i lufthavnsselskabet også blive reduceret, hvilket vil have en negativ effekt på den samfundsøkonomiske analyse.

Et andet forhold sikrer imidlertid et større overskud i projektet for det grønlandske samfund. Man opnår nemlig rente- og afdragsbesparelser som er ganske betydelige.

Det ligger til grund

Disse forudsætninger ligger til grund:

33 % af det oprindeligt forudsatte udbytte fra Kalaallit Airports A/S til Grønlands Selvstyre udloddes til staten.
Alle besparelserne på finansieringsomkostningerne anvendes til at reducere brugerbetalingen.
I tråd med metodikken i den samfundsøkonomiske analyse antages 51 % af brugerne af atlantlufthavnene at være ”samfundsrelaterede” (passagerer med tilknytning til Grønland). Det er derfor kun 51 % af besparelserne på finansieringsomkostninger, som kan indregnes i den samfundsøkonomiske analyse.
De resterende 49 % tilfalder turister og forretningsrejsende uden direkte relation til Grønland og indregnes derfor ikke.
Da værdien af de eksisterende lufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke er kendt, forudsættes værdien heraf i beregningen at udgøre 0 kr.

Ved anvendelse af ovenstående forudsætninger medfører det, at forskellen mellem Basisscenariet og Alternativscenarierne øges med 339 mio. kr. Forøgelsen på 339 mio. kr. er en konsekvens af følgende modsatrettede effekter:

Oprindeligt var der i den samfundsøkonomiske analyse indregnet udlodning af udbytte fra Kalaallit Airports A/S til Grønlands Selvstyre på 435 mio. kr. i nutidsværdi. Udbyttet skal nu deles med staten, hvorfor det er forudsat, at 145 mio. kr. i nutidsværdi udloddes til staten. Det bliver således 290 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre, som indregnes i den samfundsøkonomiske analyse.
Sparede renter på et samlet beløb på 249 mio. kr. i nutidsværdi hvoraf, 51 % indregnes i den samfundsøkonomiske analyse, svarende til 127 mio.kr
Sparede afdrag på 700 mio. kr. hvoraf 51 % indregnes i den samfundsøkonomiske analyse, svarende til 357 mio. kr.

samfund politik