Kalaallit Røde Korsiat

Stor interesse for frivilligt arbejde i Aasiaat

Kalaallit Røde Korsiat-Inua holdt kursus for unge frivillige i Aasiaat for nyligt

Der var 32 unge fra Aasiaat tilmeldt til kurset, da KRK-INUA holdt kursus for unge frivillige fra d. 27.-29. oktober
Offentliggjort

Aasiaats ungdom vil gerne arbejde frivilligt for at gøre en forskel for andre unge.

Da Kalaallit Røde Korsiats ungdomsprojekt holdt kursus for unge, deltog hele 32 unge fra byen.

- De unge melder sig som frivillige, fordi de gerne vil skabe et bedre ungdomsliv, med flere aktiviteter i Aasiaat. Den yngste tilmeldte er 15 år gammel og den ældste er 66 år gammel. Deltagernes gennemsnit alder er på 23,6 år, skriver KRK-Inua i en pressemeddelelse.

Kurset blev afholdt på Sømandshjemmet i Aasiaat fra fredag til søndag.

- Det er meget rørende at der er så mange unge mennesker, der er interesseret i at arbejde frivillig, for andre unge og vi håber at lokalsamfundet vil hjælpe til med ideer til nye aktiviteter, når vi er gået i gang, siger Erni Kristiansen, der er ungdomskonsulent i KRK-Inua.

Aktiviteter i Aasiaat vil fremover finde sted om søndagen i blandt andet Ungdomsklubben hvor KRK-INUA frivillige kan bruge klublokalerne.

Powered by Labrador CMS