fiskeri
Stor fremgang af krabbefiskeri ved Upernavik
Krabbefangstmængden i år i forvaltningsområdet Upernavik er steget omtrent 80 procent i forhold til sidste år
Der er et vellykket krabbefiskeri i Upernavik-området.
For der har været en markant stigning af krabbefangstmængden i løbet af det seneste år.
Den tildelte krabbekvote til forvaltningsområdet Upernavik i fjor var på 200 tons, hvoraf den totale fangstmængde kun var på 1 tons. Fangstmængden steg dog gevaldigt i år, idet 183 tons krabber ud af krabbekvoten på 225 tons er blevet fisket.
Det skriver Royal Greenland på deres hjemmeside.
I forvaltningsområdet Upernavik er 81 procent af den tildelte kvote på 225 tons ud af den tildelte årskvote blevet fisket. Og fangsten på omtrent 70 tons blev indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq.
Royal Greenland oplyser samtidigt, at alle forvaltningsområder i Grønland har fået tildelt en krabbekvote i år på i alt 2.900 tons, og ud af dem er 2.320 tons krabber blevet fisket før slutningen af november.
- Ud af de 2.320 tons krabbefangster er 1.378 tons blevet indhandlet til Royal Greenlands fabrikker. Sidste år var den totale krabbefangstmængde på 2.190 tons ud af den totale årskvote på 3.150 tons, oplyser virksomheden.
Departementet for Fiskeri og Fangst meddeler, at krabbefiskeriet i forvaltningsområdet Nuuk-Paamiut stoppes i dag den 1. december, fordi den tildelte krabbekvote på 1.200 tons i nævnte område er opfisket.