Stor flådeøvelse i Nuuk

Adskillige flådefartøjer vil torsdag være til stede i Godthåbsfjorden under en stor flådeøvelse med international deltagelse.

Offentliggjort

I løbet af torsdagen kan man opleve flere flådefartøjer i Godthåbsfjorden, oplyser Artisk Kommando.

Det skyldes, at flådeøvelsen NANOOK lægger vejen forbi Nuuk. Arktisk Kommando skriver på Facebook, at kommandoen deltager i øvelsen med inspektionsskibet Triton.

Derudover deltager også skibe og helikoptere fra Canada, USA og Frankrig.

- Søfolk kan ikke gå i land

- En del af formålet med øvelsen er at udveksle erfaringer med at sejle i de arktiske egne, og det er netop derfor, at skibene med inspektionsskibet TRITON i front vil sejle en tur i Godthåbsfjorden på torsdag, skriver Arktisk Kommando.

- Enkelte af de udenlandske skibe vil senere lægge til kaj for at få forsyninger ombord, men grundet COVID-19-situationen vil søfolkene ikke få mulighed for at gå i land i Nuuk, skriver Arktisk Kommando videre.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS