Drabsefterforskning

Stor eftersøgning uden resultat

Trods den største eftersøgning i Islands historie, er der fortsat intet spor af den forsvundne Birna Brjánsdóttir.

Området som eftersøgningen har koncentreret sig omkring.
Offentliggjort

Med 570 redningfolk, adskillige ATVere, hunde, droner og helikoptere har de islandsk myndigheder i dag ledt efter den 20-årige Birna Brjánsdóttir, der forsvandt tidligt sidste lørdag. Det fortæller flere islandske medier.
Eftersøgingen foregår i radius på mellem 50 og 70 kilometer omkring Reykjavik.

Men ind til videre er der intet afgørende gennembrud i eftersøgningen, beretter RUV og mbl.is sammenstemmende.

LÆS: Blod fundet i rød bil

Island står sammen
Redningsfolk har meldt sig fra hele landet for at deltage i eftersøgningen og frivillige hjælper til ved at forsyne dem med mad og drikke.

Eftersøgningsholdene har ikke blot ledt efter den unge kvinde selv, men også efter hendes ejendele. De har således fået detaljerede beskrivelse af det tøj, som hun havde på.

LÆS: Omfattende eftersøgning efter Birna Brjánsdóttir i gang

Leder efter telefon
Især er politiet interesseret i at finde den iPhone, som hun havde på sig. Mobilsignalet kan følges til havnen i Hafnafjörður, hvor Polar Nanoq lå fortøjet. Herefter forsvinder signalet.

Holdene har allerede fundet flere iPhones, men politiet kan endnu ikke fortælle, om Birna Brjándóttirs er iblandt dem.

LÆS: Besætningsmedlemmer sigtet for mord

- Vi har fundet fem, og det siger noget om grundigheden i eftersøgningen, siger Ásgeir Þór Ásgeirsson fra politiet til RUV.

Eftersøgningen fortsætter ind til det bliver mørkt, og bliver genoptaget i morgen, hvis ikke Birna Brjándóttir bliver fundet inden da.
Politiet fortæller at det kan blive nødvendigt at udvide det område, som bliver afsøgt.

Powered by Labrador CMS