Stjernekokke: Nu skal sæl på menukortet
Flere kendte kokke vil have sælkødet tilbage på menukortet, og de har været i gang med at udvikle nye retter med sælkød i centrum.
Det er organisationen Inuit Sila, der i sidste samlede kokke til et seminar på den canadiske ø Iles de la Madeleine, hvor fokus blev sat på sælkød.
Stolt madtradition
-Vi har en stolt madtradition i Grønland og den skal vi bygge videre på, siger Inunnguaq Hegelund i en pressemeddelelse og fortsætter:
- I alt for lang tid har vi været fokuseret på spise mad importeret fra andre steder i stedet for at udvikle vores eget køkken. Vi skal være parate til at bruge vores råvarer på nye måder, for netop at forny interessen for at spise mad af vores egne råvarer.
Ideen bag workshoppen
Ideen til workshoppen kommer fra Inuit Sila med et ønske om at være med til at forny den arktiske fødevarekultur.
Rasmus Holm fra organisationen ser en øget brug af lokale ressourcer som noget der kan være med til at løse flere problemer på en gang.
- Dels vil man helt klart hæve folkesundheden og her er sæl jo noget af et vidunder der indeholder stort set alt det et menneske har brug for. Derudover vil man slippe for at importere en masse mad og dermed forbedre landets økonomi. Og sidst men ikke mindst kan det give flere lokale arbejdspladser og måske endda på sigt nogle eksportmuligheder, siger Rasmus Holm.