GRØNLANDS MINERALER
Stigende pres fra EU og USA
Hele verden bejler til Grønland. Nok ikke på grund af vores brune øjne, men nok mere på grund af landets uanede mængder af kritiske mineraler. De største og mest mærkbare bejlere er EU og USA, som gerne vil have førsteret til mineralerne. Deres bejleri fører til især netop EU og USA er mere end villige til at pumpe penge ind i vores lille landskasse. Men Naalakkersuisut vil ikke give førsteret til nogen. Det understreger Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA).
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen var fredag på lynvisit i Grønland. Med sig havde hun to aftaler til en værdi af lidt over 700 millioner kroner. Ud af de mange millioner skal omkring 168 millioner kroner bruges til investering i værdikæder for energi og kritiske råstoffer, miljøbeskyttelse og forskning for at bidrage til diversificering af Grønlands økonomi og udvikling af strategiske industrier som ren brint.
Leiff Josefsen
Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA) ryster ikke på hænderne til trods for at EU og USA med stor iver og bestemte toner fremhævede deres interesse for Grønlands kritiske mineraler under den årlige canadiske arrangement "Prospectors & Developers Association of Canada" (PDAC), under Greenland Day som var den 4. marts og hvor hun selv deltog.
- Vi oplever, at EU og USA er meget opmærksomme på de mineraler vi har og vil meget gerne få adgang til dem. EU har eksempelvis kun 10 procent af de mineraler, de har brug for. De skal derfor ud i verden og finde de resterende 90 procent, og de har aftaler med mange lande. Vi er land nr. 16 de har indgået aftale med. USA har forsyningsproblemer med de kritiske mineraler, så vi taler med EU og med USA, fortæller Naaja H. Nathanielsen overfor Sermitsiaq.
- Hvis de vil vores mineraler, skal de investere i landet
Men råstofindustrien er et frit marked, hvor mindre og større selskaber laver projekter, som de kæmper for at få investorer til at bide på. For eksempel har Tanbreez en udnyttelsestilladelse som har ligget stille i adskillige år, og stadig ligger stille da selskabet ikke kan finde investorer til projektet.
Hvis EU og USA presser på, kan de starte med at investere i projekterne, er Naalakkersuisuts holdning:
- Det, vi melder ud til EU og USA er en opfordring til dem om at investere i de projekter, de finder interessante, fordi vi her i landet ikke har de fornødne økonomiske muskler. Vi har ingen mulighed for at få udbygget infrastruktur i de landområder, hvor projekterne ligger ligesom vi ikke kan investere direkte fra landskassen til projekterne, så vi kan kun opfordre specielt EU og USA til at samle deres kræfter og tage del i projekterne i Grønland, påpeger Nathanielsen.
Ingen får førsteret til Grønlands mineraler
Men nu, hvor USA og især EU giver Grønland flere hundrede millioner kroner til Grønland, skulle man foranlediges til at tro, at de får førsteret til de meget eftertragtede mineraler. Men ingen får førsteret til Grønlands naturrigdomme:
- Nej! vi går ikke ud og lover nogen noget, og ingen får førsteret. Men vi er åbne for at lave aftaler med landene, eksempelvis har vi en aftale med USA om at de skal være med til at finansiere afdækning af undergrunden, og det giver dem adgang til data. Men vi går ikke ud og lover licenser. Der må man følge den lovgivning vi har her i landet, understreger Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA).
Derudover har Grønland og EU en "Aftalememorandummet om kritiske råstoffer", der blev underskrevet i november 2023. Aftalen afspejler det fælles tilsagn om bæredygtig ressourceudvikling og positionerer Grønland som en strategisk leverandør af råstoffer til Europas grønne omstilling. Naaja H. Nathanielsen har overfor Sermitsiaq bekræftet, at en køreplan for at realisere aftalen vil blive præsenteret i den nærmeste fremtid.
