valg

Stemningsreportage: Valget er skudt i gang

Det summer af forventningsglæde og optimisme på den store valgdag - dog kunne man i Katuaq i Nuuk samtidig ane en vis bekymring over det kommende valgresultat

Valgstedet i Nuuk - Katuaq - åbnede som alle andre valgsteder i landet pånær Ittoqqortoormiit fredag klokken 09.00 vestgrønlandsk tid
Offentliggjort

Nyfalden sne, kølig brise og julelys på gaderne. Alle vegne ses glade og forventningsglade ansigter i Nuuk.

Det er valgdag i Grønland, og valgstederne åbnede fredag klokken 09.00. Traditionen tro holdt valglederen i Nuuk en kort åbningstale i kulturhuset Katuaq, og de tomme valgurner blev vist frem til de fremmødte vælgere og politikere, da valget blev skudt i gang.

Både børn og voksne var mødt op i Katuaq.

- Mine børn ved selvfølgelig ikke, hvad det gik ud på, men de insisterede på at se det, så jeg har taget dem med, inden de skal i skole og børnehave, lød det fra en mor til to.

Se video: Masser af vælgere i Katuaq

Læs: Ittoqqortoormiit allerede godt i gang

Stemningen var høj, der var smil og latter over det hele, dog kunne man ane en vis bekymring over det kommende valgresultat.

- Jeg håber på en frisk start, nu skal alle i arbejdstøjet og komme videre, lød det i køen til stemmeurnerne.

Formanden for Partii Naleraq Hans Enoksen, Siumuts formand Kim Kielsen og Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig havde klokken 9.45 afgivet deres stemmer i Nuuk. Alle valgsteder lukker klokken 20.00 i aften.

Læs: Sådan bliver Kielsens og Olsvigs valgdag

Sermitsiaq.AG’s bringer snart et stort billedgalleri fra åbningen i Katuaq

Stemmeprocenterne for byerne i Kommuneqarfik Sermersooq opdateres time for time. Følg med her

Powered by Labrador CMS