Stemmedeltagelsen til Inatsisartut faldt markant
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet siger, at et fald i valgdeltagelsen på over seks procent er stort. Derfor må der igangsættes initiativer for, at få flere vælgere i stemmeboksen ved næste valg.
Stemmeprocenten til Inatsisartut-valget tirsdag var på 65,8 procent i hele landet, og det er et fald på 6,1 procent sammenlignet med valget for tre år siden.
Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i valgdeltagelse de sidste 12 år, siger, at det er et stort fald.
- Hvis det skete i Danmark, så ville man finde ud af, hvad der er galt. Udgangspunktet med, at stemmeprocenten er faldet med over seks procent, ville betegnes som rigtigt skidt, siger han til Sermitsiaq.AG.
Udsatte falder fra først
Han forklarer, at valgdeltagelsen ses som et sundhedstegn for demokratiet.
- Dem, der falder fra først af vælgerne, er de marginaliserede grupper forskellige steder i samfundet. Det kan være socialt udsatte, enlige personer, unge og helt ældre. Det er dem, der er på kanten der falder fra først. Det betyder, at der sker en skævvridning når højtuddannede og velintegrerede borgere er dem, som kommer til at afgøre valget, fortæller professoren.
Inatsisartut-valget trak vælgere
Derimod har kommunalvalget oplevet fremgang i valgdeltagelsen, hvor tallet er på 63,8 procent, hvilket er 2,7 procent højere end det seneste kommunalvalg.
Dog havde Kasper Møller Hansen forventet, at tallet ville være højere, idet Inatsisartut-valget foregik på samme tid.
- Jeg er overrasket over, at stemmetallet ikke steg mere. Inatsisartut-valget har trukket flere til kommunalvalget, og det kan man se på stemmetallet. Ved næste valg er det ikke sikkert, at kommunalvalget sker på samme tidspunkt som Inatsisartut-valget, og så vil man nok se, at tallet vil falde til kommunalvalget igen, påpeger han.
Iniativer må sættes igang
Derfor må sættes initiativer i gang for at få stemmetallet til at stige igen, siger han.
- Da man så et fald i 2009 i Danmark, så var der mange stærke organisationer, der gik sammen og det blev sat man også i den politiske dagsorden, hvordan stemmeprocenten kan stige igen. Ungdomsorganisationer, civilsamfundsorganisationer og toneangivende politikere gik sammen for at få spiralen til at vende. Det øgede valgdeltagelsen, selv på de yngste vælgere, lyder det fra Kasper Møller Hansen.
Her ses valgdeltagelsen i kommunerne til både Inatsisartut-og kommunalvalget:
Kommune Kujalleq:
- Inatsisartut: 70,6 procent - 73,9 procent i 2018
- Kommunalvalg: 70,1 procent - 68,6 i 2017
Kommuneqarfik Sermersooq:
- Inatsisartut: 61 procent - 70,6 procent i 2018
- Kommunalvalg: 57 procent - 55,8 i 2017
Qeqqata Kommunia:
- Inatsisartut: 66,7 procent - 70,4 i 2018
- Kommunalvalg: 66 procent - 61,1 i 2017
Kommune Qeqertalik:
- Inatsisartut: 70,3 procent - 75,5 i 2018
- Kommunalvalg: 70 procent - 68,3 i 2017
Avannaata Kommunia:
- Inatsisartut: 70 procent - 72,3 procent i 2018
- Kommunalvalg: 69,5 procent - 63,1 i 2017