Atassut
Steen Lynge takker for tilliden
Tidligere formand for Atassut Daniel Skifte ser gerne Steen Lynge som ny formand for partiet. Steen Lynge vil dog ikke tage stilling til, om han vil stille op til formandsposten
Atassut skal have ny formand efter Knud Kristiansen har trukket sig tilbage som formand, og samtidigt har forladt partiet.
Tidligere formand for partiet Daniel Skifte sagde til Sermitsiaq.AG torsdag, at Steen Lynge er den mest oplagte bud til formandsposten.
- Han vil være den mest velegnet valg, lød det blandt andet fra partiets tidligere formand.
Læs: Tidligere Atassut-formand: Steen Lynge bør blive formand
Har ikke besluttet endnu
- Jeg takker for Daniel Skiftes tillid til mig, siger Steen Lynge til Sermitsiaq.AG.
Han oplyser, at han endnu ikke har besluttet, om han vil stille op til formandsposten.
- Det kræver grundig overvejelse, om jeg skal at stille op, og det skal jeg beslutte sammen med min familie, fastslår Atassut-politikeren.
Læs: Knud Kristiansen forlader Atassut
Tilbage til partiets grundholdning
Og han fremhæver, at der venter stor opgave til den kommende formand for partiet.
- Først og fremmest skal den nye formand være samlingspunkt i partiet. Atassuts budskaber skal bringes bedre til befolkningen, og vi bør komme tilbage til vores grundholdninger, lyder det fra Steen Lynge.
Læs også:
Politisk kommentator: Kristiansen forlader synkende parti
Fungerende formand: Erfarne politikere har flygtet fra ansvaret
Endnu en politiker forlader Atassut