Steen Lynge: Ophæv servicekontrakten

Demokraternes kandidat Steen Lynge mener, at Disko Line misligholder sin servicekontrakt i Sydgrønland

Disko Line overholder ikke kontrakten, når der kun er en helikopter, når sejladsen er aflyst
Offentliggjort

I denne uge har kandidaterne til Inatsisartut på egen krop erfaret, hvordan transporten i Sydgrønland fungerer – eller snarer ikke fungerer.

Og det var åbenbart det der skulle til, for at de for alvor kom op af stolene. Først foreslog Anders Olsen (S), at S-61 helikopteren skal sendes til Sydgrønland. Og nu melder Steen Lynge (D) ud, at servicekontrakten bør ophæves.

- Forudsætningerne for indgåelse af servicekontrakten var og er ikke eksisterende i dag. Og forudsætningerne er ensidigt sat til side fra en aftalepart, Diskoline.

- Samtidig bliver kontrakten ikke fuldt ud efterlevet fra selskabets side.

Det er storisen og vejrforholdende, der i denne ombæring har skabt problemerne for transporten i Sydgrønland. Men det er netop en del af servicekontrakten, at transporten skal fungere alligevel, siger Steen Lynge.

- Det var derfor forudsat fra selskabets side, at selskabet Diskoline ville stille to helikoptere til rådighed i tilfælde af aflysninger på passagerfart via søvejen. Men vi kan i dag konstatere, at det ikke er tilfældet.

- Der var kun en helikopter til rådighed i de dage – som så mange andre dage hvor det ikke var muligt at fragte passagerne via søvejen.

Så alene dette udgør ifølge Steen Lynge et brud på servicekontrakten.

Og det hele bliver ikke bedre af den måde Disko Line oplyser om forsinkelserne på.

- Samtidig er informationsniveauet nærmest ikke eksisterende. Informationsniveauet er mangelfuldt, og ofte må passagerne selv kontakte selskabet mange gange for at kunne få det sidste overblik over, hvad der videre vil ske med ens rejse.

Powered by Labrador CMS