'Staten fortolker grundloven på en betonagtig måde'

Til næste sommer skal færingene stemme, om de vil lave deres egen forfatning.

Emnet har været omdiskuteret i rigsfællesskabet, og særligt er det blevet bemærket, at staten sender stærke signaler nordpå (også til Grønland) om at droppe arbejdet med selvstændige forfatninger, da det skulle stride imod grundloven.

Passer ikke
Men at påstå dette er omsonst, mener det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale.

- Der er nogle, som vil gøre det til et slagsmål for eller imod den danske grundlov, men sagen er jo, at Færøerne har langt videre beføjelser end det, grundloven giver Færøerne, siger han til Radioavisen.

Læs hos KNR: Færøsk MF'er: Forfatning er ikke et opgør med Danmark

En ny færøsk forfatning handler ikke om, at rigsfællesskabet skal være fortid, forsikrer socialdemokraten, der mener statens jurister tolker spørgsmålet på en 'betonagtig måde'.

- Nej, det er slet ikke tænkt som det. Det handler slet ikke om løsrivelse, siger Sjúrður Skaale til KNR.

Fri praksis på Færøerne
Sjúrður Skaale henviser til, at den lille ø-nation i forvejen har deres egen lovgivende forsamling, eget skattesystem og egen folkekirke.

Ingen af de ting er der ifølge det færøske medlem af Folketinget bemyndigelse til i grundloven.

Formålet med at få en egen forfatning på Færøerne er ifølge Skaale, at slå fast, at den øverste myndighed på Færøerne er det færøske folk.

Læs: Folkeafstemning om færøsk forfatning

Læs: Løkke: Færøerne og Grønland kan frit arbejde med forfatning